EMNE: Hvordan hjælper man en blød dreng

STOR FORSKEL på : Nonverbal...ikke Non Verbal 9 år 4 måneder siden #253882

Jeg tillader mig at citere, da jeg anser det for meget vigtigt at du ikke misforstår. Jeg tro nok asmtlige de unger i NLD-gruppen snakker som vandfald. Der er bare mange måder at gøre det på. Jeg vil bede dig lade være at afvise før du helt ved hvad det er vi snakker om.

Vil gerne fortælle lidt mere om NLD. Den verbale arbejdshukommelse, betyder faktisk i almindelig tale korttidshukomelsen. Der hvro man holder samtale, ativiteter, omgivelser, nutid levende. NLD børn kan ikke overskue sociale sammenhænge for der sker som regel alt for meget, og de magter ikke at overskue skift i samtaleemner, fortolke ansigtsudtryk, forstå ironi eller underfotåethed osv.

Men læs lidt mere her:

Hvad er NLD?

NLD - ligger diagnostisk midt mellem DAMP og Aspergers Syndrom.

NLD er et neurologisk syndrom, som kendetegnes af en række stærke sider - og en række vanskeligheder/svage sider.

De stærke sider kan bestå i, at børnene kan lære at tale meget tidligt og ofte udvikler et meget omfattende ordforråd. Barnet kan være utroligt god til ”udenadslære”, kan være meget detaljeorienteret og kan evt. lære at læse meget tidligt, og kan udvikle virkeligt gode stavekundskaber. Oveni har NLD-ramte oftest evnen til at udtrykke sig meget velformuleret og har gode auditive evner.

Der er fire generelle områder, som vanskelighederne viser sig på:

Motoriske vanskeligheder (koordinationsevne, balance-evne, finmotorik)

Visio-spatioale vanskeligheder (rum-retningessans, visualiseringsevne, organisation)

Social-kognitive vanskeligheder (empatiforstyrrelse, vanskeligheder med at forstå nonverbale signaler, vanskeligheder med at navigere socialt)

Sensoriske vanskeligheder (stærk følsomhed overfor sansepåvirkninger, berøring, lyde, lys, lugte o.s.v.)
Vanskelighederne viser sig ikke på det sproglige område, d.v.s. at børnene har et alderssvarende, men måske et pudsigt, sprog.

I den nyere forskning beskrives NLD som en markant forskel mellem den sproglige og den visuelle evne, hvor den sproglige IQ er normal (eller højere), og hvor den visuelle IQ er lavere.

Sammenlagt påvirker vanskelighederne børnenes evne til at forstå konsekvenser, bedømme, planlægge, igangsætte og prioritere. Rækkefølgefornemmelsen vil være påvirket, ligesom motorik, impulskontrol og selvmonitorering og -regulering, perception, problemløsning, målrettethed. Børnene tænker meget konkret, d.v.s. opfatter mange ting meget bogstaveligt.

Hvad betyder det i dagligdagen?

Vi har nok ikke de allerstørste problemer på hjemmefronten, fordi børnenes nok største vanskeligheder består i at navigere socialt blandt jævnaldrende. Vi slås heller ikke med f.eks. hyperaktivitet i samme grad som familier der er ramt af AD/HD, men vi har nogle lidt andre udfordringer i hverdagen.

At være forældre til et barn med NLD betyder utroligt mange glæder og overraskelser, nogen sorg og en del bekymringer og frustrationer.

De fleste børn med kognitive vanskeligheder bliver fanget i tide, især hvis børnenes sprogudvikling ikke følger ”bogen”. Men man kan hverken se eller høre på NLD’ere, at de er ”noget galt”. Mange NLD’ere bliver sent - eller aldrig diagnosticeret - og kan risikere at leve i dyb frustration over at de ikke bare kan ”tage sig sammen” - når nu de er så intelligente.

Børn med NLD bliver nemlig tit opfattet som super-kvikke, fordi de oftest lærer at tale tidligt - og oftest er meget korrekte og gammelkloge at høre på. De færreste mistænker et velformuleret barn for at have et handicap. Og et barn der kan læse før det kommer i skole plejer heller ikke at få nogen alarmklokker til at ringe. Mest uheldigt er det, at omgivelserne kommer til at stille krav til børnene som de ikke har en fair chance for at honorere. For familierne er det svært at få omgivelserne til at forstå, at der overhovedet er ”noget galt” med barnet.

Det er svært, for andre, at tale tilbage til børnene, på en måde som de kan forstå. Man skal vide, at de godt kan tale som små voksne - men forstår på samme niveau som deres jævnaldrende. Det kan godt være lidt som at gå på line - med sko på kun den ene fod.

En anden ting, som børnene har utroligt svært ved, er pillearbejde, f.eks. at binde snørebånd, knappe små knapper - og især at skrive. På grund af evt. nedsat evne til at visualisere og automatisere (håndskrift er en automatiseret funktion - ligesom at gå og cykle) - og dårlig finmotorik - er dét at skrive i hånden et mareridt. Ikke meningsgivende symboler (som bogstaver og tal jo er) er svære at gengive - de bliver tegnet og ikke skrevet. Tegning og puslespil kræver visio-spatiale (rumlige) evner - og dem har børn med NLD vanskeligheder med. På grund af nedsat balance-evne kan sådan noget som at cykle tage årevis at lære… og på grund af de visio-spatiale (rumlige) vanskeligheder, vil orienteringsløb være en katastrofal opgave, at sende en børn med NLD alene ud på.

En ting der kan være meget forvirrende for folk der ikke kender til NLD - er den bogstavelige tolkning af det der bliver sagt. Børnene forstår alting meget konkret, og forstår ikke hentydninger, dobbeltbetydninger, tonefald, sarkasme og ironi. Børnene kan heller ikke forstå, når man griner med dem… og ikke ad dem. Børnene har svært ved at se og forstå mimik og kropssprog - og kan selv virke amimiske. Jo større børnene bliver, jo tydeligere bliver det, at der er ”et-eller-andet” der er anderledes ved barnet. Det falder udenfor… og barnet mærker det tydeligt selv. Børn med NLD er oftest meget kontaktsøgende - og kan være meget tillidsfulde og naive, men kontakten lykkes ikke altid så godt, fordi alle de nonverbale signaler ikke opfattes ordentligt. Børn med NLD kan blive præget af utryghed, depressioner og angst, hvis de ikke mødes, forstås og hjælpes.

Hvad kan der gøres?

Først og fremmest skal omgivelserne have forståelse for børnenes vanskeligheder - og børnene har stor gavn af at blive støttet i at strukturere dagen - både verbalt og visuelt. Man anbefaler at børn med NLD skoleplaceres i normal-klasser, fordi de oftest adapterer adfærd (kopierer opførsel fra rollemodeller). Man anbefaler at der stilles færre krav til skriftlige produktioner - og børnene skal støttes massivt i fag som er særligt vanskelige (f.eks. matematik) - samt i ustrukturerede og sociale sammenhænge (f.eks. frikvarterer o. lign.)

Børn med NLD anstrenger sig enormt for at gøre alting fuldstændigt rigtigt - eller ligefrem perfekt. De har - ligesom andre børn med kognitive vanskeligheder - brug for pusterum… et fristed… et sted hvor de er elsket betingelsesløst, og hvor de ikke mærker deres vanskeligheder. Det sted kan ikke være hjemmet, fordi forældrene (uanset hvor højt de elsker og forstår deres børn) altid vil have en opdragende rolle og helst skal være dem der er bedst til at rumme børnenes frustrationer. Men f.eks. kan bedsteforældre fint fungere som børnenes fristed - dér hvor der ikke stilles store krav og forventninger, dér hvor de bekræftes i de ting som de er gode til… der hvor de er elskede og ”rigtige” - uanset hvor forkerte de kan føle sig andre steder…

Endeligt bør omgivelserne støtte forældrene til et barn med NLD. Forældrene vil have brug for at tale om deres bekymringer, som kan være ganske store. Mange forældre bekymrer sig især om, hvordan barnet skal klare sig som ung og voksen, om barnet kommer ud i kriminalitet eller stofmisbrug, om barnet får depressioner m.m.

Forsikringer om at "det går over.." eller "du er nok bare for overbeskyttende, barnet fejler jo ikke spor..." har desværre ikke den trøstende effekt, som man måske håber. Tvært om, vil forældrene føle, at deres bekymringer ikke bliver taget alvorligt.

Statistikken viser, at der er al mulig grund til at tage forældrenes bekymringer alvorlig; 66% af børn med NLD som ikke hjælpes rigtigt, udvikler depression og angst, især fra puberteten og fremefter.
Debatten er kun for registrerede brugere. Opret en profil under fanebladet ’medlem’.

Svar I emne: Hvordan hjælper man en blød dreng

Hvordan hjælper man en blød dreng Trist mor 9 år 4 måneder siden
Det lyder til.. miav78 9 år 4 måneder siden
har du overvejet... mama h 9 år 4 måneder siden
det første jeg tænkte på tidsling 9 år 4 måneder siden
en tanke ................ 9 år 4 måneder siden
lyder ikke godt tjo 9 år 4 måneder siden
Har selv haft anonym 9 år 4 måneder siden
Måske en løsning Bimmer 9 år 4 måneder siden
Tak for jeres svar Trist mor 9 år 4 måneder siden
Følsom dreng britzen 9 år 4 måneder siden
Det er svært Trist mor 9 år 4 måneder siden
Guller Også en mor 9 år 4 måneder siden
jeg har en synshandicappet. rottepigen 9 år 4 måneder siden
dejlig dreng en anden mor 9 år 4 måneder siden
accepter rottepigen 9 år 4 måneder siden
Hans far... Trist mor 9 år 4 måneder siden
mensa's mening........ rottepigen 9 år 4 måneder siden
Jeg kender det d.k 9 år 4 måneder siden
Tak for dit svar Trist mor 9 år 4 måneder siden
håber det her kan hjælpe killerfluffy 9 år 4 måneder siden
Hvor lyder han knuselske dejlig! McMe 9 år 4 måneder siden
Vildt og voldsomt skolepædagogen 9 år 4 måneder siden
Hej, Trist mor 9 år 4 måneder siden
Har du overvejet Anonny 9 år 4 måneder siden
Kære Tristmor sanessa 9 år 4 måneder siden
Kære Halfevil Trist mor 9 år 4 måneder siden
STOR FORSKEL på : Nonverbal...ikke Non Verbal sanessa 9 år 4 måneder siden
Tak Trist mor 9 år 4 måneder siden
Tak fordi du læste det sanessa 9 år 4 måneder siden
Hej igen Trist mor 9 år 4 måneder siden
Det er iorden sanessa 9 år 4 måneder siden
Jo tak... Trist mor 9 år 4 måneder siden
...... Jacob og Astrid 3 år 11 måneder siden
Før han kom i skole? Hanna Lena 9 år 4 måneder siden
Før skolen Trist mor 9 år 4 måneder siden

Debatten lige nu