21-årig vågnede op til overtræk på 10 millioner

21-årig vågnede op til overtræk på 10 millioner

Manchet: 
21-årige Tyler Daniels fik sig lidt af et chok, da han efter en weekend vågnede op til et overtræk på 10 millioner kroner.
image title: 
Foto: Wutthichai Luemuang/123rf.com
Det er altid nedslående, når man tjekker sin konto og kan konstatere, at man har overtrukket den. Dog er det nok de færreste, der har oplevet at tjekke deres netbank, for at konstatere, at kontoen er overtrukket med 10,3 millioner kroner.

Ikke desto mindre var det, hvad der skete for 21-årige Tyler Daniels fra den engelske by Corringham, da han den 2. februar opdagede, at der fire gange var blevet hævet 250.000 britiske pund og en enkelt gang 200.000 pund fra hans konto over natten. I alt var der blevet hævet 1,2 millioner pund.

”Jeg vågnede op til, at min konto er overtrukket med næsten 1,2 millioner”, skrev Tyler Daniel efterfølgende på sin Facebookkonto, hvor han delte et skærmbillede af sit kontoudtog, som bekræftede hans konstatering.

LÆS OGSÅ: Lej dit hjem til utro par

Til Daily Mail forklarer han, at han efterfølgende har været i telefonisk kontakt med forskellige afdelinger i over to timer, herunder afdelingen for svindel. Derefter tog han i sin lokale bankfilial for at hæve fra sin opsparingskonto, fordi hans overtrukne konto af logiske årsager var blevet lukket ned.

”Da fik jeg at vide i min afdeling, at jeg ikke kunne hæve penge fra min opsparing, fordi Barcleys (banken, red.) har blokeret alle mine konti”, forklarer en lettere frustreret Tyler Daniel, som nu må gå til sin bedstefar, hver gang han har brug for penge, da banken stadig er i gang med at efterforske det voldsomme overtræk.

Ifølge Tyler Daniel har han kun haft kontoen siden oktober 2016, og har aldrig haft overtræk på den før.

”Det er tydeligt, at transaktionerne kun kunne være foretaget ved brug af login-sikkerhedsinformationer til mobil-app’en. Vi er ved at efterforske sagen,” udtaler en repræsentant fra banken til Daily Mail.
 
Har du oplevet, at mistænkelige beløb er blevet trukket fra din konto?

Ekstra Bladet
 
Nøgleord: 
Opret ny debat