Afslørede 14-årig far: Nu er hun anholdt

Afslørede 14-årig far: Nu er hun anholdt

Manchet: 
Da en 19-årig kvinde angav en 14-årig dreng som faren til sit barn, fik det alvorlige konsekvenser.
image title: 
Foto: neydt/123rf.com
En 19 årig kvinde fra den amerikanske stat Alabama er blevet sigtet for voldtægt, efter hun angav en 14-årig dreng som faren til sit ufødte barn.

Det var kvindens ansøgning om hjælp til medicin, som afslørede hende.

Efter 19-årige Mekenzie Leigh Guffey angav navnet på den 14-årig far til sit ufødte barn blev både politi og myndigheder indblandet.

Mekenzie henvendte sig til det lokale socialkontor for at ansøge om medicin i forbindelse med sin graviditet, og socialkontoret kontaktede efterfølgende politiet, da de opdagede alderen på faderen til det ufødte barn.

Efterfølgende blev den unge mor anholdt for både voldtægt og sexmisbrug af en mindreårig samt sigtet for at lokke et barn til umoralske handlinger.

LÆS OGSÅ: Rasende jysk kvinde kørte med eksmand på taget

Tidligere på ugen har Mekenzie Guffey betalt kaution fra sin varetægt. Ifølge politiet indledte parret et forhold efter at have mødt hinanden gennem en fælles ven. Politiet oplyser også, at den 19-årige kvinde har hentet drengen i hans hjem, og er efterfølgende kørt et afsides beliggende sted hen for at dyrke sex med ham.

Ifølge Jason Hepler, der er leder af lokalpolitet, har Mekenzie Guffey erkendt, at hun har haft sex med drengen cirka 20 gange siden december sidste år, indtil hun blev gravid.

”Hun var stolt af, at han var faren, indtil hun erfarede, at vi blev sat på sagen,” udtaler Jason Hepler.

Han fortæller desuden, at parret har sendt nøgenbilleder og videoer til hinanden, hvilket har resulteret i, at Guffey også er blevet sigtet for børneporno.

19-årige Guffey risikerer op til 20 år bag tremmer.

Er det retfærdigt, at Mekenzie bliver straffet for forholdet?

Ekstra Bladet
Nøgleord: 
Opret ny debat