Beha-brødernes kærlighed: Nu ejer kæresterne også Havana

Beha-brødernes kærlighed: Nu ejer kæresterne også Havana

Manchet: 
Kærlighed ved første kurs. Sådan må det lyde, når man er skipper og har fundet kærligheden til søs. Kæresterne til de to Beha-brødre har nemlig købt sig ind på skibet ’Havana’ fra ’Kurs mod Fjerne Kyster’.
image title: 
Kacso Sandor/123rf.com
Når man er sømand farer man gerne på De Syv Have – og helst med lidt kvindeligt selskab.

Det havde Beha-familien sørget for at have med på skibet Havana, da de satte ’Kurs mod Fjerne Kyster’.

Nu har de to sønner af skipper Mikkel Beha – Emil og Theis – gjort deres kærester, Ida og Louise, til medejere af skibet.
Det fortalte Emil forleden i et foredrag i Tivoli Friheden i Aarhus.

​LÆS OGSÅ: Derfor var Beha ikke med i 'Kurs mod fjerne kyster'

”Havana er et familieskib. Jeg ejer sammen med min kæreste en tredjedel af det. Theis og hans kæreste ejer en tredjedel, og (mor og far) Marian og Mikkel ejer den sidste tredjedel”, siger han.

Det kan måske knuse et pigehjerte eller to, men det ser således ud til, at de to kærester er kommet for at blive.

Det er ikke den eneste indikator på, at de to forhold er fast forankrede.

I sidste uge skrev Billed-Bladet, at Emil og Louise er flyttet sammen i familiens hus i Haveforeningen Kalvebod i Sydhavnen, mens Theis og Ida har investeret i en husbåd, som de skal have transporteret til Danmark og istandsat.

Ser du ’Kurs mod Fjerne Kyster’?

EB
 
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat