Berømt designer jagter kærligheden på Facebook

Berømt designer jagter kærligheden på Facebook

Manchet: 
Smykkedesigner Mai Manniche har mødt prinsen på den hvide hest, men hun fik ikke fat i hans navn og efterlyser ham nu på Facebook.
image title: 
Dmitriy Shironosov/123rf.com

Den kendte smykkedesigner, Mai Manniche, der har skabt JEWLSCPH, svæver i øjeblikket på en lyserød sky. For i søndags mødte hun drømmemanden, der gav hende sommerfugle i maven.

Nu efterlyser hun ham i et Facebook-opslag, hvori hun skriver:
”Okay, her kommer en lille sød kærlighedshistorie fra mig – men jeg kan ikke lade være og tænker Facebook kan hjælpe? Jeg møder sjældent nogle, hvor glimtet er der MED det samme – det gjorde jeg i søndags(...).”

Det var efter en behandling hos Ezanza Massage på Nørregade i København, at Mai stødte på den ukendte mand på vej ned i parkeringskælderen.

”Han holdt døren for mig, og det regnede, så han lånte mig sin paraply. Der var en særlig energi,” fortæller Mai Manniche til Ekstra Bladet og fortsætter:

”Jeg ved ikke, hvad der gjorde, at netop han gjorde sådan et indtryk. Jeg kender ham jo ikke, så måske det bare var en tanketorsk, og han er total idiot. Det ved man ikke, men jeg vil gerne finde ud af det,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Enig? Hver fjerde betragter dette som utroskab

Derfor har hun sat alle sejl ind og leder nu med lys og lygte efter den ukendte gentleman på Facebook. 

”Jeg tænkte fuck nu det, nu skriver jeg på Facebook. Folk tænker, at der aldrig sker noget i mit kærlighedsliv. Men det er bare sjældent, at jeg møder nogen, der gør indtryk på den måde, som han gjorde,” siger Mai Manniche.

Hun beskriver den ukendte mand som værende høj med blå øjne, gråbrunt hår, veltalende og formodentlig i slutningen af 30’erne. Han er uddannet ortopædkirurg fra Aarhus Universitet, bor på Gothersgade og var meget interesseret i at snakke.

Mai Manniche slutter Facebook-opslaget af med store forhåbninger:
” Jeg havde travlt og fik ikke dit navn – men måske Facebook kan hjælpe og vi kan finde dig?”

Hvad synes du om, at Mai efterlyser manden gennem Facebook?

Ekstra Bladet


Nøgleord: 
Opret ny debat