Danmark mister titel: Vi er ikke verdens lykkeligste

Danmark mister titel: Vi er ikke verdens lykkeligste

Manchet: 
Norge har overtaget Danmarks plads på listen over verdens lykkeligste lande. Vores kære naboer har overhalet os indenom, og nordmændene kan nu prale af at promovere lighed, tillid og ikke mindst lykke.
image title: 
scanrail/123rf.com
Det er den nyeste rapport med titlen World Happiness Report 2017 udgivet af Sustainable Development Solutions Network (SDSN), der kårer verdens lykkeligste folkefærd – og i denne omgang blev det altså Norge.

Mandag er den nyeste liste blevet offentliggjort, og efter mange år på tronen, må vi bøje os i støvet for vores naboland. Danmark er dog stadig placeret på en andenplads.

Det globale initiativ blev lanceret af FN tilbage i 2012 og har til formål at fremme lighed og tillid.

Siden lanceringen i 2012 har det generelt været landene på den nordlige del af kloden, der er blandt de lykkeligste. I den anden ende af listen ligger den sydligste del af Afrikas lande samt Syrien og Yemen.

LÆS OGSÅ: Dette trick kan styrke dit parforhold

”Lykkelige lande er dem, der har en sund balance af traditionel velstand, social kapital, forstået som en høj frekvens af tillid til samfundet, lav ulighed og tiltro til regeringsapparatet, ” siger Jeffrey Sachs, direktør for SDSN.

Ifølge FN er skalaen egentlig lavet, så der kan laves fremskridt i landene på listen, der ligger i den lave ende af lykkeskalaen.

Top 10: Efter Norge følger Danmark, Island, Schweiz, Finland, Holland, Canada, New Zealand, Australien og Sverige

Top 10 bunden: Syrien, Yemen Sydsudan, Liberia, Guinea, Togo, Rwanda, Tanzania, Burundi og Den Centralafrikanske Republik.
 
Er du lykkelig i Danmark?


EB
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat