Datingsider ansætter studenter til at oprette falske profiler

Datingsider ansætter studenter til at oprette falske profiler

Manchet: 
Datingsider opretter falske kvindelige profiler, og ansætter unge mennesker til at udgive sig for at være en anden for at lokke penge ud af mænd på jagt efter kærligheden.
image title: 
dolgachov/123rf.com

Datingsiden Matchclub.dk har taget beskidte metoder i brug for at lokke mænd ind på deres side. De har ansat unge mennesker til at chatte med mænd fra falske kvindelige profiler, hvor hver besked koster 9kr.

”Er du derude? Jeg er klar på et seriøst forhold. Gerne med en mand, der hviler godt i sig selv, ” sådan lyder nogle af de falske beskeder blandt andet ifølge Jyllands-Posten. 

En samtale med en falsk profil kan blive en dyr fornøjelse, og den kan hurtigt løbe op i hundrede eller tusindvis af kroner, beskriver flere mænd til Jyllands-Posten.

Matchclub.dk er ejet af det hollandske selskab Pondering Geeks, der står bag en række datingsider i Danmark, Storbritannien og Holland.

LÆS OGSÅ: Nogle kvinder har større tendens til utroskab

En 17-årig jysk gymnasieelev har selv været ansat til at chatte med mænd og udgive sig for at være en anden. Han var ansat som ’chatoperatør’ hos Data Entry, men han fik til sidst dårlig samvittighed og sagde jobbet op.

54-årige Günther Link har brugt 5000 kroner på siden, og han er meget stødt over måden, hvorpå virksomheden driver deres forretning på. Han har efterfølgende meldt sagen til Forbrugerombudsmanden.

”Det er noget forfærdeligt svineri. De tjener fedt på at lege med mænds følelser og narrer dem til at tro, at de kan opnå noget, som aldrig bliver virkelighed, ” fortæller han.

Jakob Steenstrup, der er juridisk medarbejder hos Forbrugerrådet Tænk, anser sagen som meget alvorlig.

”Vi er ikke engang i en gråzone. Det er efter min opfattelse grove overtrædelser af markedsføringsloven og grænsende til bedrageri, ” vurderer han.

Hvad er dine erfaringer med datingsider?

Jyllands-Posten


Nøgleord: 
Opret ny debat