Derfor myrdede far hele sin familie

Derfor myrdede far hele sin familie

Manchet: 
Politiet har bekræftet, at det var den 45-årige familiefar, der dræbte hele sin familie i sagen om den dræbte familie fra Jylland, der har chokeret hele landet. Der kan være forskellige motiver ifølge psykiater.
image title: 
Francis Dean/123rf.com
Hvorfor dræbte en familiefar hele sin familie? Det er et spørgsmål, mange danskere har svært ved at forstå, men ifølge psykiater Henrik Day Poulsen kan der være tre oplagte motiver.

Det var i et fredeligt villakvarter i Ulstrup nær Randers, at familien på seks tidligere på ugen blev fundet døde. Politiet vurderede i går, at det var den 45-årige familiefar, der havde dræbt sin kone og fire børn, inden han selv begik selvmord.

Psykiater Henrik Day Poulsen fortæller til Ekstra Bladet, at det ofte er fædre, der begår denne type drab, der i fagtermer betegnes som udvidet selvmord.

”Mænd er langt mere voldelige end kvinder er. De har en tendens til at reagere med aggression, som også oftest er det man ser ved udvidet selvmord. Kvinder er bedre til at tackle modgang mere rationelt, ” fortæller han til Ekstrabladet.

Når der er tale om udvidet selvmord, kan der ifølge psykiateren være tre forskellige motiver, men han ønsker ikke at vurdere den konkrete sag overfor Ekstra Bladet.  

LÆS OGSÅ: 19-årig døde på mystisk vis nytårsaften

Hævn
Et muligt motiv kan være jalousi mellem moren og faren som følge af store uenigheder. Grunden til, at manden ikke søger professionel hjælp, men vælger den brutale udvej, kan skyldes en ustyrlig hævntørst.

”Hævnfølelsen kan blive så voldsom, at nu vil faren bare slå konen ihjel - og straffe hende ved også at slå børnene ihjel, ” fortæller psykiateren.

Hvis dette er motivet bag drabene, er der tale om en person, der er meget syg, fortæller psykiateren.

Psykisk syg
Et andet motiv kan være, at manden har været dybt deprimeret og meget syg.

”Hvis man er meget depressiv, kan man få vrangforestillinger. Man har nogle sygelige tanker, hvor man selv mener, at man skal straffes og ingen kan være tjent med personen selv, ” fortæller psykiateren.

Ifølge Henrik Day Poulsen har manden muligvis ikke selv kunnet se, at han har haft behov for hjælp, hvis han har været psykisk syg og derfor er det eskaleret.  

Sociale problemer
Det sidste motiv er, at familiefaren er havnet i vanskelige problemer. Det kan være problemer af økonomisk karakter eller en pinlig afsløring.

Henrik Day Poulsen fortæller:
”Så tænker man: Det her er så pinligt, at hverken jeg eller min familie kan leve med det. Så må man dræbe sig selv og samtidig beskytte familien ved også at dræbe dem. ”

På det tidspunkt er man ifølge psykiateren så langt ude, at man ikke ved, hvor man skal søge hjælp, og derfor kan manden have set mord som den eneste udvej.  

Hvad tror du, at mandens motiv var?

Ekstra Bladet
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat