Disse tv-værter har en indtjening på millioner

Disse tv-værter har en indtjening på millioner

Manchet: 
Anders Breinholt, Jarl Friis-Mikkelsen og Michael Meyerheim er sammen med Mikkel Beha nogle af dansk tv’s økonomiske sværvægtere.
image title: 
Foto: Ivan Mikhaylov/123rf.com
Det er en særdeles indbringende forretning at være tv-stjerne i Danmark. For et par dage siden skrev sol.dk om Mikkel Behas store indtjening på tv-programmet ’Kurs mod fjerne kyster’, men han er ikke den eneste, der spinder guld på sit foretagende.

’Natholdet’-værten Anders Breinholt mangler eksempelvis heller ikke salt til sine æg, for hans firma Abrekadabre ApS kunne præstere et overskud på knap 1,4 millioner kroner i seneste regnskab. Til sammenligning havde Mikkel Behas firma Havana Production ApS et overskud på 1,9 millioner kroner.  

Mens Beha altså indtager førstepladsen efterfulgt af Breinholt, er der andre tv-personligheder, som heller ikke går sultne i seng.

LÆS OGSÅ: Familien Beha sætter kurs mod millioner og svømmer i popularitet

Jarl Friis Mikkelsen, der ofte toner frem som vært på TV 2 Charlie, har et overskud på 880.000 kroner i sit firma Sputnik Prop. ApS, og selvom det er et stykke fra både Beha og Breinholt, så lyder hans egenkapital på svimlende 4,5 millioner kroner, hvilket er mere end det dobbelte af eksempelvis Mikkel Behas firma.

To andre gamle tv-travere, der også har rigeligt på kistebunden, er Michael Meyerheim og Anders Lund Madsen. Godt nok var overskuddet i deres seneste regnskab ikke voldsomt, men egenkapitalen for de to lyder på henholdsvis 3,5 og 2,2 millioner kroner.

Længere nede af den økonomiske rangstige finder man Peter Falktoft og Bubber med egenkapitaler på henholdsvis 113.000 og 309.000 kroner.

Er danske tv-værters lønninger for høje?  

Ekstra Bladet
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat