Disse typer mennesker kommer altid for sent

Disse typer mennesker kommer altid for sent

Manchet: 
Hvis du ofte kommer for sent til en aftale, kan det tyde på, at du prøver at flygte fra ansvaret som voksen – eller også har du bare trang til spænding.
image title: 
Foto: progressman/123rf.com
Alle har en ven, kollega eller et familiemedlem, som bare ALTID kommer for sent. Undskyldninger er der nok af, men der kan være flere grunde til, at folk kommer for sent.

Er du en af dem, der synes, det er irriterende, når andre kommer for sent, bør du dog have lidt tålmodighed med dem. Disse personer gør det nemlig ikke nødvendigvis, fordi de er dovne eller ønsker at provokere:

”At komme til tiden er noget, som voksne og ansvarlige mennesker gør. Hvis man stadig kommer for sent, kan det være en form for opposition mod kravet om at blive voksen,” forklarer psykolog Sondre Risholm Liverød fra WebPsykologen til norske Dagbladet.

Det er altså én forklaring, men der er flere grunde til, at nogle mennesker bare altid kommer for sent. Eksempelvis skriver BBC, at personer med punktlighedsproblemer ofte er optimister, har mangel på selvkontrol og trang til spænding.

Derudover viste et amerikansk studie fra 2001, at forskellige typer personer har forskellige forestillinger om tid.

LÆS OGSÅ: Disse madvarer holder dig ung

I forsøget blev en gruppe, de ambitiøse og kompetitive, bedt om at vurdere, hvornår der var gået et minut, og her var gennemsnittet 58 sekunder. Forsøgets anden gruppe, de kreative og refleksive, blev bedt om at gøre det samme, hvilket resulterede i et gennemsnit på 77 sekunder.

Nogle mennesker kan altså ikke helt gøre for, at de kommer for sent, men for den irriterede omgangskreds er der måder, hvorpå man kan forsøge at komme problemet til livs:

”I stedet for at blive vred eller oprørt, kan du tage et standpunkt og trække nogle grænser op. Tal om hvad du vil gøre, næste gang personen er forsinket. For eksempel kan du sige til din kronisk forsinkede ven, at du vil gå i biografen uden ham/hende, hvis personen kommer mere end 10 minutter for sent,” siger psykolog Linda Sapadin, der er forfatter til bogen ‘How to Beat Procrastination in the Digital Age’, til BBC.

Førnævnte Sondre Risholm Liverød understreger dog også, at dem, der kommer for sent, bør kigge lidt indad:  

”Hvis du virkelig, virkelig vil komme til tiden, så skal du nok komme til tiden. Det handler om at prioritere,” siger psykologen til Dagbladet.

Hvor vigtigt er punktlighed for dig?

BT
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat