Få gang i sexlivet på 5 minutter om dagen

Få gang i sexlivet på 5 minutter om dagen

Manchet: 
På ganske enkel og hurtig vis kan man ifølge forfatter forbedre sit sexliv markant, hvis man efter mange år sammen er gået en smule i stå.
image title: 
Foto: Eugenio Marongiu/123rf.com
Fem minutter. Længere tid behøver det ikke tage at krydre sexlivet, hvis det er gået en smule i stå efter mange års parforhold med den samme. I hvert fald ikke ifølge ph.d. Bonnie Jacobsen, der er forfatter til bogen ’Save Your Marriage in Five Minutes a Day’.

Her giver hun otte gode råd til, hvordan man på blot fem minutter kan pifte sit ægteskab lidt op.

1. Begynd tidligt på forspillet
Aftal et signal, der betyder ’jeg vil have dig nu’, og brug det, når I er ude. Det er pirrende at vide, at din partner har lyst til dig her og nu uanset lokationen.

2. Tænk på sex med din partner
Giv dig selv nogle minutter om dagen, hvor du tænker på sex med din partner. Det kan være svært med arbejde, børn og andre gøremål, men tving dig selv til det. Det vil give en større samhørighedsfølelse.

3. Øjenkontakt
Fang din partners blik og fasthold det – gerne på uventede tidspunkter. Det kan tænde gnisten hos jer begge at vide, at I tænker på andet end de frikadeller, I sidder ved spisebordet og indtager.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du dyrke sex hver dag

4. Brug visuelle hjælpemidler
Se noget erotisk – det behøver ikke være en pornofilm – og gå derefter ind i soveværelset. Så skal det nok gå godt.

5. Overrask din partner
I en skemalagt hverdag er det nogle gange rart med lidt impulsiv hengivenhed. Du kan eksempelvis kysse din partner inderligt, mens I venter for rødt lys.

6. Tal sammen
Hvis du ikke er tilfreds med jeres sexliv, bør I tale om det og gerne med humor, så det ikke bliver ubehageligt. Er du genert, kan du med fordel give ham små hints, mens I har sex.

7. Tag morgenbadet sammen
Overrask din partner ved at hoppe ind til ham i badet om morgenen. Det kan være en ganske sensuel start på dagen, som ingen af jer glemmer lige med det samme.

8. Gå i seng uden trusser
Hop ind i sengen til ham kun iført en t-shirt. Mænd er ikke altid så komplicerede, og det kan sagtens få ham op i gear, at du ikke har andet på end det. Er han mere til frækt undertøj eller lignende, går det nok også an.

Hvordan pifter du dit sexliv op?

MSN
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat