Her er de bedste råd mod forkølelse

Her er de bedste råd mod forkølelse

Manchet: 
Hvis man vil mindske risikoen for at blive forkølet, skal man følge fire simple råd, mener professor Jan Pravsgaard Christensen. Men det skal gøres, inden skaden er sket.
image title: 
Foto: Olena Yakobchuk/123rf.com
Vinteren er for alvor kommet til Danmark, og med det kolde, barske vejr følger ofte en forkølelse. Sådan en kommer sjældent belejligt, men du kan heldigvis komme sygdommen i forkøbet ved at gøre forskellige ting.

Allerførst er det dog vigtigt at slå fast, at der ikke findes nogen mirakelkur mod forkølelse, hverken hvad angår forebyggelse eller behandling. Men skal man prøve at komme den irriterende sygdom til livs, kan det klart bedst anbefales at gøre en forebyggende indsats.

LÆS OGSÅ: Forbered dig: Vinteren er lige om hjørnet

Det mener Jan Pravsgaard Christensen, professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, som anbefaler at følge disse fire råd, hvis du vil mindske risikoen for en forkølelse:
  • Sov ordentligt, så du er veludhvilet 
  • Spis godt og alsidigt, så du ikke mangler noget
  • Tag eventuelt en vitaminpille her i vintermånederne, hvor der ikke er meget sol i Danmark
  • Vask dine hænder ofte og nys i et lommetørklæde eller ærme, så du ikke smitter andre
Skulle uheldet alligevel være ude, og du pludselig befinder dig i sengen med snotnæse, er det heller ikke helt uvæsentligt, hvad du foretager dig.

Eksempelvis fortæller Jan Pravsgaard Christensen, at det er en god idé at droppe cigaretterne, når man er forkølet, ligesom han heller ikke vil afvise, at man simpelthen kommer sig hurtigere, hvis man bevarer sit gode humør. Er du glad, selvom du er syg, bliver du altså hurtigere rask.

Ud over ovenstående råd vrimler internettet med gode idéer til, hvordan man bedst undgår eller behandler en forkølelse. Forslagene strækker sig fra at spise jordskokker og drikke snaps til at tage et dampbad og dyrke sex.

Hvad er dit bedste råd mod at undgå eller behandle en forkølelse?

Videnskab.dk
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat