Her finder du din perfekte slankekur

Her finder du din perfekte slankekur

Manchet: 
Det kan være et nødvendigt onde at skulle på slankekur, men med lidt grundigt forarbejde kan du måske finde en kur, du rent faktisk bliver glad for.
image title: 
Foto: Oleg Dudko/123rf.com
Der er mange meninger om, hvordan man bedst opnår et mærkbart vægttab, men fælles for alle er, at intet er fælles. Det skal forstås således, at vi alle fungerer på forskellig vis, ikke mindst hvad angår kost.

Det handler altså om at finde en kur, som passer til både ens temperament og hverdag, da det øger chancerne for succes. Men så er det selvfølgelig lige om at finde den rette kur.

Nedenfor kan du blive klogere på tre forskellige kure, hvor én af dem måske er den, der bliver afgørende for dit vægttab.

8 timers-kuren
Den i princippet mest enkle af kurene er 8 timers-kuren. Vælger du at følge denne kur, må du kun spise i en periode på otte timer om dagen, mens du altså skal faste de resterende 16 timer af døgnet.

Det vil sige, at hvis du spiser morgenmad klokken 7, må du spise lige så meget, og lige hvad du har lyst til, indtil klokken 15. Derfra skal du så faste til klokken 7 næste morgen, hvor du kan grovæde på ny. Fortalerne for denne slankekur mener, at du kan tabe op til fem kilo om ugen, hvis du følger retningslinjerne.

South Beach-kuren
Denne kur er opfundet af Dr. Arthur Agatston og er nærmest det stik modsatte af 8 timers-kuren. Den indebærer nemlig et fitness-program og en udførlig kostplan, der lærer dig at spise de gode kulhydrater og fedtstoffer, og det er derfor ikke en klassisk afholdenhedskur.

LÆS OGSÅ: 5 simple råd til at holde vægten

Groft sagt skal du spise tre mættende måltider om dagen kombineret med mindst to mellemmåltider, og så kan man endda tillade sig at spise dessert, så længe den indeholder de rigtige ting. Filosofien er, at man ved at spise ofte, undgår at overspise, og det skulle give et vægttab på fire-seks kilo i løbet af kurens første to uger.

LCHF-kuren (Low Carb High Fat)
Den tredje og sidste kur tager South Beach-kuren til det næste niveau. I LCHF-kuren skeles der ikke til de gode kulhydrater og fedtstoffer,[S1]  men derimod er det helt okay at spise eksempelvis hakkebøffer, smør, fede oste og – ja, den er god nok – bacon.

Derimod skal man holde sig fra lyst brød, kartofler, pasta og ris, mens de fleste rodfrugter og frugter ligeledes er bandlyst. Hvis du synes, kuren lyder velkendt, er du ikke helt galt på den, for den minder lidt om Atkins-kuren, som var meget populær i 90’erne.

Hvilken kur ville du vælge?

Ude og hjemme         
 
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat