Hest fragtet til USA for dine licenspenge

Hest fragtet til USA for dine licenspenge

Manchet: 
DR brugte 70.000 kroner på at fragte Johannes Langkildes hustrus hest til Washington D.C. Det skaber stor forargelse hos Dansk Folkepartis medieordfører Morten Marinus.
image title: 
VASILIS VERVERIDIS/123rf.com

Dine licenspenge bliver brugt til mange forskellige formål. Det har vist sig efter, at det kom frem, at DR har brugt 70.000 kroner, på at fragte Johannes Langkildes hustrus hest til USA, og nu med al sandsynlighed skal bruge det samme beløb på at fragte den hjem igen. 

Radio24syv er kommet i besiddelse af en faktura, der viser at transporten er sket gennem ”Team Relocation. ” Beløbet lyder på 64.788 kroner, et forsikringstillæg på 3687,75 kroner og et bookinggebyr på 750 kroner, hvorfor beløbet rundt regnet løber op i 70.000 kroner.

DR’s indholdschef Sandy French fortæller til radio24syv:

”Jeg ser ingen grund til at bestride ægtheden af den faktura eller de tal, I har. Jeg kan godt forstå, at I interesserer jer for den her flytning, men jeg vil simpelthen ikke tale om kontraktlige forhold mellem DR og vores korrespondenter. ”

Ugebladet ’TÆT PÅ’ kunne i sidste uge ligeledes fortælle, at hestens returrejse ligeledes skal, betales af dine licenspenge.

LÆS OGSÅ: Sådan påvirker nye love dit liv

Det skaber forargelse hos Dansk Folkepartis medieordfører Morten Marinus.

Han fortæller til Radio24syv:
”Jeg synes, det lyder som vanvittige beløb, at man bruger licensmidler til den slags. Det er i hvert fald ikke midler, der kommer ret meget public service-tv ud af. At man flytter en hest, som jeg går ud fra bliver brugt privat og ikke i DR-sammenhæng. Jeg har i hvert fald ikke set Johannes Langkilde ride rundt på en hest i USA. ”

Morten Marinus kræver svar fra kulturminister Mette Boch, og henviser til, at hun tager det op med bestyrelsen i DR.
”Jeg bliver nødt til at bede ministeren om at svare på det her. Så må hun jo rette henvendelse til DR’s bestyrelse” siger Morten Marinus til Radio24syv.

DR’s indholdschef fortæller, at det er normal praksis at dække korrespondenters rejseudgifter. Johannes Langkilde har ikke selv ønsket at udtale sig om sagen.

Er det i orden, at DR betaler for hestetransporten?

BT


Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat