Influenzaen har indtaget Danmark

Influenzaen har indtaget Danmark

Manchet: 
Influenza har for alvor ramt Danmark, og der har været dobbelt så mange smittede siden uge 50.
image title: 
blueskyimage/123rf.com

Lyder feber, hovedpine samt ømhed i muskler og led bekendt? Det er nogle af de hyppigste symptomer på influenza, som de fleste har været smittet af på et tidspunkt.

Virussen er i øjeblikket på sit højeste i Danmark, og mange har måtte starte det nye år hjemme under dynen.

Overlæge og afsnitsleder ved Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause fortæller til MetroXpress:

”Vi har registreret næsten 200 påviste tilfælde, og det er en fordobling siden uge 50. Samlet set har 263 patienter været indlagt på grund af influenza i denne sæson, og de 136 har været indlagt indenfor de sidste to uger. Vi kan også se en stigning i antallet af patienter, der kontakter deres læge med symptomer på influenza. ”

LÆS OGSÅ: Stormen URD blæste Danmark omkuld

Det er influenzavirussen A(H3N2), der er på spil, som ifølge MetroXpress især rammer personer over 65 år, og det er en af de hårdere typer af influenza, der kan fører til hospitalsindlæggelser og i værste tilfælde dødsfald.

Tyra Grove Krause vurderer, at der vil være farer for at blive smittet af influenza langt ind i det nye år, fordi virussen allerede er brød ud før jul, hvor den tidligere først er brudt i februar eller marts.

Det er derfor nødvendigt at være ekstra påpasselig, hvis man vil undgå at blive smittet eller give smitten videre.

“De bedste råd er, at man sørger for at holde en god hygiejne og vaske hænder, og at man bliver hjemme, hvis man er syg, så man ikke smitter andre, ” anbefaler Tyra Grove Krause. 

Hvilke forholdsregler tager du for at undgå at få influenza?

MetroXpress


Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat