Kendt komikers kæmpeskærm har udløst nabokrig

Kendt komikers kæmpeskærm har udløst nabokrig

Manchet: 
Komikeren Amin Jensen er kommet i uføre hos sine naboer, efter at han i to måneder har reklameret for sig selv på en kæmpe tv-skærm, som han har monteret på sit hus.
image title: 
Foto: Kasper Nymann/123rf.com
Den kendte komiker Amin Jensen er blevet indkaldt til et møde med Hvidovre Kommune, som skal beslutte, om han kan få lov til at fortsætte med at reklamere for sig selv og sit show på en stor tv-skærm på sit hus. Selv har Amin Jensen ingen anelse om, hvem der har klaget over ham.

”Det er et eller andet sted lidt sjovt, for bag mit hus står to store skorstene fra Dong, og to matrikler fra mig ligger en XL-Byg, som har en kæmpe lysreklame, som går lige ud til Gammel Køge Landevej,” siger Amin Jensen til BT og er uforstående overfor, hvordan hans 'lille' skærm kan genere nogen.

”Set i bakspejlet skulle jeg have søgt om tilladelse, inden jeg satte den op. Men det er så det, jeg har gjort nu,” fortæller han.

Nu har han nemlig søgt om dispensation om at få lov til at lade den hænge, og Hvidovre Kommune skal nu afgøre, om de vil opfylde hans ønske.

Amin Jensen har betalt 200.000 kroner for skærmen, så han håber, at kommunen træffer en beslutning, der falder i hans favør.

LÆS OGSÅ: Drama i X Factor: Derfor gik det galt

Komikeren fik ideen til skærmen for to måneder siden, efter han blev bedt om at optræde på et lokalt amfiteater, som han ikke havde kendskab til, selvom han boede i selv samme kommune.

”Hvidovre Kommune har en masse kulturelle tilbud, men ofte når kommunikationen ikke ud. Men det ville jeg gerne slå et slag for, så lige så snart der er noget, kan det komme på skærmen kvit og frit,” siger Amin Jensen og fortsætter:

”Der har kun været den ene klage, ellers har det været lutter positive tilbagemeldinger. Især når de hører bevæggrunden.”

BT har snakket med flere af Amin Jensens naboer, som er utilfredse med skærmen. De synes den er grim og lyset fra dem generer dem.

Amin Jensen turnerer i øjeblikket Jylland rundt sammen med Per Pallesen, Flemming Jensen og Dario Campeotto, og Amin Jensen har også reklameret for showet på skærmen.
 
”Det skal da ikke være en hemmelighed, at jeg også reklamerer for mig selv, men det er jo ikke gratis reklame, for jeg har betalt ret mange penge for den skærm.”

Den kendte komiker er sikker på, at kommunen og ham nok skal finde frem til en fælles løsning, men det endelige svar får han først i april.

Kan du forstå, Amin Jensens naboer har klaget over skærmen?
 
BT
 
Nøgleord: 
Opret ny debat