Overblik: Det ved vi om angrebet i Berlin

Overblik: Det ved vi om angrebet i Berlin

Manchet: 
Efter det tyske julemarked i Berlin blev torpederet af en lastbil, har det tyske politi efterforsket sagen som et formodet terrorangreb. Læs med her og få overblik over situationen i Berlin.
image title: 
Foto: Sergey Kohl/123rf.com
Et julemarked fyldt med civile mennesker i Berlin i Tyskland blev mandag aften torpederet af en lastbil.
 
Mindst 12 er døde, og 48 personer er indlagt på hospitalet, hvoraf 30 af dem er i kritisk tilstand.
 
De tyske myndigheder kender stadig ikke baggrunden for denne tragedie, men politiet oplyser, at efterforskerne arbejder ud fra teorien om, at lastbilen bevidst blev kørt ind i mængden af mennesker.
 
Dermed efterforsker politiet angrebet som et formodet terrorangreb.
 
Nedenfor kan du få et overblik over, hvad der hidtil er kendt om tragedien i Berlin.
 
- Julemarkedet ligger ved Gedächtniskirken, der er lokaliseret på den berømte shoppinggade Kurfürstendamm i Charlottenburg-området i Berlin.
 
- Øjenvidner fortæller, at en sort lastbil kørte over kantstenen og videre direkte ind i juleboderne på markedet.
 
- 24 af de i alt 48 mennesker, der er indlagt på hospitalet er blevet udskrevet i løbet af tirsdag.
 
- Der skulle angiveligt ikke have været nogen danskere blandt ofrene, fortæller Udenrigsministeriets Borgerservice. De har været i kontakt med alle de danskere, der er blevet meldt savnet af pårørende i Danmark.
 
LÆS OGSÅ: 5 ting kvinder finder uimodståelige ved mænd

-  Seks af de 12 dræbte er blevet identificeret, og de var alle tyske statsborgere.
 
- Den tyske kansler, Angela Merkel, sagde på et pressemøde, at der er tale om et terrorangreb.
 
- Mandag aften anholdte det tyske politi en 23-årig mand, der er betragtet som formodet gerningsmand. Manden blev dog løsladt igen torsdag aften, fordi der ikke var nok beviser til at føre en sag mod ham.
 
- Politiet kan endnu ikke oplyse, om der er gerningsmænd på fri fod og opfordrer derfor borgerne til at ringe til politiet, hvis de oplever noget mistænkeligt.
 
- Ifølge Berliner Morgenpost oplyser politiet, at lastbilen havde polske nummerplader, men understreger, at disse kan være falske. Lastbilen var stjålet fra en byggeplads i Polen, og den fragtede oprindeligt stålkonstruktioner til Berlin.
 
- Indenrigsministeren i Tyskland oplyser, at alle julemarkeder i Berlin i dag vil være lukket af respekt for ofrene.
 
- Efter angrebet, har Frankrig forhøjet deres sikkerhedsberedskab, mens Danmark holder det uændret, men stadig højt. Tyskland har heller ikke hævet beredskabet.
 
- Ifølge det IS-relaterede medie, Amaq, så hævder islamisk stat at stå bag angrebet.
 
Bør Danmark skærpe sikkerhedsberedskabet?
 
DR
Nøgleord: 
Opret ny debat