Politiker går tilbage til gammel flamme

Politiker går tilbage til gammel flamme

Manchet: 
Udenrigsminister Anders Samuelsen har fundet sammen med sin ekskæreste Susanne Elmark, som han tidligere var sammen med i fire år.
image title: 
Foto: Francis Dean/123rf.com
Da Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen, i sidste uge mødte op til premieren på ’Den nøgne sandhed’ på Bremen Teater havde han sin ekskæreste Susanne Elmark ved sin side. Eller rettere – sin kæreste Susanne Elmark.

Den 49-årige Liberal Alliance-politiker og den 48-årige operasangerinde har nemlig fundet sammen igen:

”Vi har jo kendt hinanden i mange år og har været kærester. Vi har så været fra hinanden og er nu sammen igen,” forklarede Anders Samuelsen ved premieren til Billed Bladet.

LÆS OGSÅ: Derfor udskyder nyforlovet tv-par bryllup

De to turtelduer mødte hinanden første gang i 2011, da Anders Samuelsen skulle booke underholdning til et møde i Liberal Alliances folketingsgruppe. Valget faldt på operasangerinden Susanne Elmark, og partilederen blev så smaskforelsket, at de to hurtigt derefter blev kærester.

Forholdet varede indtil efteråret 2015, hvor Anders Samuelsen gjorde det forbi, og det fik ifølge BT Susanne Elmark til at skrive følgende på sin Facebook-profil:

”Anders har taget en beslutning. At jeg ikke længere er hans kæreste,” skrev hun i opdateringen, som sluttede med ordene: ”God vind, min elskede.”

Anders Samuelsen har to børn fra et tidligere ægteskab, mens Susanne Elmark er mor til tre. 

Bør man gå tilbage til en ekskæreste? 

Billed Bladet og BT
Nøgleord: 
Opret ny debat