Så mange fandt den eneste ene i ’Gift ved første blik’

Så mange fandt den eneste ene i ’Gift ved første blik’

Manchet: 
Det populære tv-program ’Gift ved første blik’ har resulteret i 54 singler, der har fundet den eneste ene, og herudaf er tre babyer blevet født.
image title: 
Galina Tcivina/123rf.com

I alt har omkring 120 par i 19 lande deltaget i programmet ’Gift ved første blik.’ Deltagerne har giftet sig med en ægtefælle udvalgt af eksperter, samme dag som de mødtes i kirken.

Det har vist sig at være en ren succes, for ud af de medvirkende er hele 27 par stadig ægtefolk den dag i dag.
Derudover er et par i Finland blevet forældre til to, og et par i Australien har ligeledes forøget deres familie med en lille ny.

”Jeg er glad for, at der er 27 par, der er sammen, og at der er nogen, der har fået babyer. Det synes jeg, er fantastisk,” siger direktøren for produktionsselskabet Snowman, Michael Von Würden til DR.

Tv-programmet ’Gift ved første blik’ har ikke kun fået stor succes i Danmark, hvor programmet startede, men også i hele 25 andre lande der nu har købt licens.

De 25 lande omfatter blandt andet USA, Tyskland, Italien, Australien, Finland og afrikanske lande.

LÆS OGSÅ: Familien Beha sætter kurs mod millioner og svømmer i popularitet

Det danske produktionsselskab Snowman har udviklet formatet til programmet og har solgt licensen videre til udlandet.

”Som der står på kreditlisten, er det et format, der er udviklet af Snowman på baggrund af en orginal idé fra Newroz Yildirim,” siger Michael Von Würden.

Seere i over 120 lande har desuden kunne følge med i programmet, hvilket blandt andet skyldes, at den amerikanske version er blevet solgt i mange lande.

Den danske udgave af ’Gift ved første blik’ er i gang med fjerde sæson, og sendes hver tirsdag aften på DR1.

Hvad synes du om gift ved første blik? ​

DR.dk

 


Nøgleord: 
Opret ny debat