Sådan bliver juletrafikken

Sådan bliver juletrafikken

Manchet: 
Der er ikke længe til juleaften, og det betyder, at mange danskere rejser på tværs af landet for at julehygge med deres kære.
image title: 
Foto: Lilyana Vynogradova/123rf.com
Det betyder altså, at rigtig mange mennesker skal fra A til B i løbet af kun få dage. Det kan derfor give trafik og kø flere steder i Danmark.

Er du én af dem der skal besøge familien enten i Jylland eller på Sjælland her i juledagene, så bør du væbne dig med tålmodighed.
Det går nemlig værst ud over de trafikanter, som skal over storebæltsbroen. Dog vil der også være en del trafik på E45 motorvejen mellem Aarhus og Kolding.

LÆS OGSÅ: Kvinde køber 100 julegaver til hver af sine børn

Fordi juleaften i år er på en lørdag, betyder det, at der er to dage, hvor trafikken er særligt slem. Torsdag den 22. december og især fredag den 23. december mellem klokken 14 og 20 vil der være meget trafik. Det kan altså være en fordel at stå tidligt op og undgå myldretiden.

På den anden side af julen vil der også være slem trafik. Her er der tale om søndag den 25. december til mandag den 26. December. Vejdirektoratet skriver, at de ikke forventer, at hjemrejsetrafikken bliver ligeså slem som dagene op til jul.

Til dem der skal omkring den tyske grænse, er det vigtigt at notere sig, at der på hjemrejsedagene kan opstå kø på grund af grænsekontrollen.Tidligere har kødannelsen været omkring 4-5 kilometer svarende til omkring 30 minutter ekstra rejsetid.

Hvor skal du fejre jul?

BT
Nøgleord: 
Opret ny debat