Sådan undgår du at overspise juleaften

Sådan undgår du at overspise juleaften

Manchet: 
Det kan overmande de fleste af os, når man giver sig hen til det store julebord den 24. december, men hvis du vil bryde traditionen og slippe for forstoppelse i år, så læs med her.
image title: 
Foto: Alexander Mychko/123rf.com
En af de største fristelser på året findes i december, og nærmere juleaften, hvor der er overflod af juleand, flæskesteg, rødkål og brune kartofler. Men hvis du vil komme igennem julen, og den 24. december, uden at tænke på slankekur eller forstoppelse, så er det vigtigt at have nogle tricks i ærmet. Vi giver dig seks gode råd til, hvordan du ændrer dine vaner ved julebordet, så fristelserne ikke forvandles til flæsk på sidebenene.
 
1. Nyd maden
Det er vigtigt at nyde maden. Hvis du i højere grad er fokuseret på smage vil du på et tidspunkt opdage, at nydelsen aftager, og indse, at det ikke kan betale sig at spise videre.
 
2. Tag mindre mad
Prøv at putte mindre mad på din tallerken, når du begiver dig ud i de mange lækkerier. Portionsstørrelsen er nemlig med til at påvirke hjernen, hvilket vil sige, at du vil nyde maden mere, hvis du tager mindre portioner.
 
3. Vær social ved bordet
Prøv at være deltagende i det sociale nærvær omkring julebordet, og lad være at spise imens. Da vi kun kan koncentrere os om én ting ad gangen, vil det betyde, at du spiser ubevidst meget, hvis du taler og lytter samtidigt.
 
LÆS OGSÅ: Mexico: Mange døde ved fyrværkeri-eksplosion
 
4. Vælg kvalitativt
Du skal helst gå efter kvaliteten frem for kvantiteten, der vil give dig større nydelse. Så køb en god vin eller god chokolade, og sørg så for at nyde smagen af god kvalitet.
 
5. Spis, hvad du har lyst til
Tillad dig selv, at spise hvad du lyster, og prøv så at nyde det helt igennem og stop, når du ikke opnår nydelse mere.
 
6. Tænk på alternativer
Juleknas behøver ikke altid at være usundt, da der hører mange ting til julen, som rent faktisk er sunde at spise. Dadler, figner, klementiner, appelsiner eller nødder er sunde alternativer til brunkager og konfekt.
 
Samvirke
Nøgleord: 
Opret ny debat