Skænderier styrker dit sexliv

Skænderier styrker dit sexliv

Manchet: 
Selvom parforholdets skænderier kan være ubehagelige, så kan det faktisk give jeres sexliv et boost.
image title: 
Foto: Hugo Felix/123rf.com
Udadtil vil de fleste gerne fremstå som et lykkeligt par, der aldrig skændes, men det er sjældent virkeligheden.

Et forhold uden skænderier er ofte et forhold uden sex - men hvorfor nu det?

“Den dybe seksuelle relation opstår ud af intimitet, og det forudsætter, at vi kan give os hen til hinanden som mennesker,” forklarer Charlotte Fruergaard, der er parterapeut og parforholdscoach til ugebladet FEMINA.

“Der er ingen forhold, som er ’rene’. Alle forhold rummer konflikter, men hvis vi prøver at feje konflikterne ind under gulvtæppet, kommer vi netop til at mangle den intimitet, der opstår i at kunne skændes, så det brager, og bagefter kunne se hinanden i øjnene og sige: ’Jeg elsker dig!’. Det er også derfor, vi typisk har så god sex lige efter et skænderi,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Dette tænker kvinder under sex

Løsningen på ovenstående består i, at man i et forhold skal overvinde sin angst for at konfrontere hinanden og på den måde lære at skændes. Det skal man, fordi uløste konflikter skaber en følelse af skyld, skam og hævn, og det er jo ikke just sexet.

Skænderier betyder ikke, at i er ved at gå fra hinanden. I stedet skal i se det, som en slags udluftning i forholdet - måske endda vejen til bedre sex.

Har I også bedre sex efter et skænderi?

Aller Media 
Nøgleord: 
Opret ny debat