Tidligere MGP-stjerne blev bedøvet til nytårsfest

Tidligere MGP-stjerne blev bedøvet til nytårsfest

Manchet: 
Der var lagt op til en festlig aften og fejring af det nye år, men det endte langt fra festligt, da en ukendt person kom stoffer i den tidligere MGP-deltager Sandra Moniques drink hvorefter hun endte på hospitalet.
image title: 
David Pereiras Villagrá/123rf.com

20-årige Sandra Monique fik spoleret sin nytårsaften, da hun blev bedøvet af stoffer gennem sin drink, og vågnede op på hospitalet med 10 læger omkring sig ude af stand til at sige et ord. 

Sandra Monique er kendt fra dansk tv, hvor hun har deltaget i programmet Popstars, og i år 2008 endte hun på en anden plads i den populære sangkonkurrence MGP.

Sandra giver i et Facebookopslag udtryk for, at hun ikke er vant til at omgås stoffer, og derfor kom det også som et chok, da det nytårsaften gik op for hende, at nogle havde kommet stoffer i hendes drink.  


”Jeg er en glad pige, der aldrig har rørt stoffer før – det ligger så fjernt fra mig,” skriver Sandra i opslaget.  

Hun antager, at det var hendes sidste drink nytårsaften, der indeholdt stoffer i form af piller.

LÆS OGSÅ:Privatfest gik galt: Mand dræbt af politiet

Kort herefter blev hun kørt på hospitalet, hvor lægerne fandt ud af, at hun havde 14 forskellige typer stoffer i kroppen herunder amfetamin, ecstasy og kokain.

”Mine organer lukkede ned, og min krop krampede med 5 minutters mellemrum i 6 timer. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, at det skulle ske for mig,” skriver Sandra på facebook.

Oplevelsen har rystet den unge kvinde, og hun advarer nu andre piger imod en lignende situation.

Sandra skriver i facebookopslaget:
”Jeg vil gerne advare ALLE PIGER. Stol ALDRIG på nogen. Det er noget jeg ikke engang ønsker skal ske for min værste fjende. PAS PÅ JERES DRINK NÅR I DRIKKER. Det her MÅ IKKE ske.” 

Er du nogensinde blevet bedøvet i byen?

BT

 


Nøgleord: 
Opret ny debat