Tyndhåret? Dette skal du ikke gøre

Tyndhåret? Dette skal du ikke gøre

Manchet: 
Er du tyndhåret, er der fem klassiske fejl, du let kan komme til at lave i forsøget på at få en fyldigere hårpragt.
image title: 
Foto: aleksandrrr/123rf.com
Fint og skandinavisk hår kan nogle gange være en udfordring at få til at se fyldigt ud. Derfor kan mange også komme til at lave flere fejl, når de forsøger at få deres hår til at se fyldigere ud. Fejl, der faktisk kan få håret til at se endnu tyndere ud.

Se de klassiske fejl her:

For mange produkter på én gang
Der findes et utal af produkter, der lover en fyldigere manke, men hvis du både bruger mousse, spray, olie, hårlak osv., kan det få dit hår til at synes fladt og livløst. Lad derfor være med at bruge flere end to produkter, når håret skal sættes.

For langt hår
Jo længere du lader dit hår vokse, des mere spaltede spidser får du. Bed din frisør om at give dig en skarp klipning, som vil få dit hår til at se mere fyldigt og voluminøst ud.

LÆS OGSÅ: 5 biofilm du ikke må snyde dig selv for i februar

Renser ikke ordentligt
Som tidligere nævnt i denne artikel tynger det håret, hvis du bruger mange produkter. Sørg for at bruge en god rensende shampoo mindst en gang om måneden, så du kan få renset håret godt igennem for de mange produkter. 

Moussen bruges forkert
Hårmousse er et rigtig godt produkt til at få dit hår til at fylde. Du skal dog lade være med at bruge det, hvis det har en cremet mælkekonsistens. I stedet skal du sørge for at ryste flasken godt, og først bruge den, når den har en skummende og luftig tekstur.

Din hårtørrer er for varm
For varm luft fra din hårtørrer kan få dit hår til at hænge. Du skal i stedet tørre dit hår ved medium varme. Derudover er det en god idé at trække håret op og væk fra hovedet med en rund børste, når du føntørrer dit hår. Det vil give det et ekstra løft, og give dit hår ekstra fylde.
 
Begår du en af de fem fejl?

Søndagsavisen
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat