Uber sagsøgt for at spolere ægteskab

Uber sagsøgt for at spolere ægteskab

Manchet: 
En fransk forretningsmand har sagsøgt taxa-tjenesten Uber for 331 millioner kroner, fordi firmaets app afslørede hans utroskab.
image title: 
Foto: Danylo Samiylenko/123rf.com
Uber har siden sit indtog været omdiskuteret verden over, og nu har taxa-tjenesten så fået endnu en uheldig sag på halsen. Firmaet er nemlig blevet sagsøgt for 331 millioner kroner af en fransk mand, fordi der var en fejl på Uber-appen.

Den fejl kostede den franske mand hans ægteskab. Han havde en dag bestilt en Uber-tur hen til sin elskerinde via sin kones telefon, men selvom han efterfølgende loggede af appen, fik konen fremover beskeder ind på sin telefon, hver gang hendes mand bestilte en tur til elskerindens adresse.

LÆS OGSÅ: Så mange gifte mænd er utro

Det burde ikke kunne lade sig gøre, men ifølge den franske avis Le Figaro var der en fejl på Ubers app i løbet af december, som efter en softwareopdatering nu fungerer upåklageligt igen.

Det samme kan man ikke sige om den franske forretningsmands ægteskab. Han er nu skilt fra sin kone, efter hun opdagede sidespringet, og det har altså fået manden til at sagsøge Uber for at ”skabe problemer i hans privatliv”.

Uber har ikke ønsket at udtale sig om den konkrete sag, men fortæller ifølge BBC, at beskyttelse af kundernes personlige oplysninger er “en prioritet”.

Bør manden få medhold i sit sagsanlæg, når han har været utro?

MX
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat