X Factor-deltager idømt fængselsstraf for børneporno

X Factor-deltager idømt fængselsstraf for børneporno

Manchet: 
Den nu 17-årige Mads Christian blev onsdag idømt 14 dages betinget fængsel for at have delt sex-videoer på de sociale medier.
image title: 
Piotr Adamowicz/123rf.com
Den tidligere X Factor-deltager delte for to år siden videoer af oralsex på de sociale medier, og i går – onsdag – blev den 17-årige blev idømt 14 dages betinget fængsel ved Københavns Byret.

Det var en enig domsmandsret, der har fundet X Factor-deltageren skyldig i to forhold. Dog mente den ene domsmand, at han skulle straffes med 20 dages betinget fængsel. De to andre stod fast på de 14 dage.

Ifølge anklageskriftet var det tilbage i februar 2015, at den dengang 15-årige dreng optog flere sex-videoer af en pige, der ikke havde givet samtykke til optagelserne.

I videoerne ses flere seksuelle handlinger – herunder oralsex, som blev videresendt til otte venner via Snapchat, og som senere endte på internettet. Ifølge anklageren var det blufærdighedskrænkende for vennerne, at videoerne blev sendt til dem.

​LÆS OGSÅ: X Factor-deltager tiltalt for at dele børneporno

Den anklage er Mads Christian dog frifundet for.

”Vi har fået en forklaring fra dig, hvor du fortæller, at for dem du sendte videoen videre til, var det normal opførsel, derfor frifinder vi dig”, lød det fra dommeren ved Københavns Byret i gårsdagens retssag.

Den tidligere X Factor-deltager er med dommen kendt skyldig og delvist skyldig i to forhold, men han er blevet frifundet for det tredje.
Gennem hele sagen har den 17-årige nægtet sig skyldig, og ifølge Mads Christians advokat og forældre vil dommen blive anket.

Da Mads Christian er under den kriminelle lavalder, er det op til forældrene, hvad der skal ske i den kommende sag.

Ifølge den 17-årige, var den jævnaldrende pige med på at filme sexsekvenserne. Han fortæller i retten, at de både havde været enige om at have oralsex, om at optage det på video og om at dele videoen med andre. 

Men trods den udtalelse faldt der dom i sagen, onsdag kl.14.45, i Københavns Byret.

Hvad ville være en passende straf til den 17-årige?

BT
 
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat