5 strategier til gode tavlemalerier

Ind imellem kommer vi i snak med unge lærere og nye karriereskiftere om, hvordan vi strukturerer vores lektioner. Og netop panelmalerierne er et spændende element. Grund nok til at tænke mere intensivt over, hvad vi præcis laver (i NLP kaldes dette “modellering”). Så hvad anbefaler vi unge lærere og karriereskiftere, hvis de vil udvikle en god tavle?

1. Overvej vigtigheden af ​​panelmaleriet

Husk, at de fleste elever er visuelle elever. Faktisk viser vores erfaring, at kun meget få elever (<10%) lærer udelukkende haptisk (=fysisk/praktisk) eller auditivt. Det visuelle spiller altid en rolle i læringen. Desuden antager de fleste undersøgelser, at andelen af ​​elever med en dominerende visuel læringstype er omkring 40-50 %. Nu, når en visuel elev husker lektionen, vil han primært opfatte, hvad han så. Disse er panelmaleriet og dets egen rekord (som var inspireret af panelmaleriet). Dit tavlemaleri er det, der “klæber”, og hvad dine elever tager med sig, bevidst og ubevidst.

2. Hold læringsprocessen i tankerne

Den nemmeste måde at tage noter på er at tage alt fra Kridttavlen. I matematikkurser er dette princip så stærkt praktiseret, at jeg ikke har set en eneste Powerpoint-præsentation i hele mit studieforløb, bortset fra i seminarer og mindre kurser. Alt stod skrevet på tavlen og tavlebilledet i sin helhed gav herefter foredragsmaterialet – hvilket også er meget praktisk til det efterfølgende arbejde. Det forklarer matematikprofessorer i øvrigt med, at det svære stof først skal gennem øjet og derefter gennem hånden, for at det kan forstås. At lære med tavler er derfor en meditativ proces, som ikke kan genskabes med hurtige Powerpoint-præsentationer eller frie diskussioner. Det har også en rollemodeleffekt for eleverne, hvis du viser hvordan ét menneske kan udlede al viden før andre. Det bliver også i dit hoved!

3. Vær opmærksom på struktur og fuldstændighed

Din tavle skal hjælpe dine elever/studerende til at have den nødvendige viden helt i permen. Det kan du gøre lettere ved at præsentere alt det (!), som du ønsker at opbygge som færdigheder i teorien og med et eksempel på tavlen. Arbejdsark er god anmeldelse, men ikke en god erstatning for det, du selv kan udvikle på tavlen. Et godt panelmaleri gør også, at du senere kan finde rundt i noderne. Kapiteloverskrifter og nummerering (vi gør det højst i to trin, dvs. “3.7.” osv.) er simpelthen en del af det.

4. Arbejd med farver

Hvid er en god grundfarve, men hvis du vil fremhæve noget, kan du gøre arbejdet lettere ved også at bruge andre farver. I vores lektioner sker det ofte, at vi for eksempel ønsker at gentage det grundlæggende, inden vi fortsætter en opgave, eller at enkelte elementer ikke altid forstås umiddelbart, og kommentarer derfor er nødvendige. Du kan også skrive dem direkte på det rigtige sted ved hjælp af en farvet pil. Vær også opmærksom på, at et farvet panelmaleri har sin helt egen æstetik og derfor er nemmere at huske.

5. Arbejd med diagrammer

Mit yndlingsdiagram er det klassiske mindmap. Hver gang jeg starter et nyt afsnit, tegner jeg et med mine elever og udfordrer dem til at bruge det som kapitelomslag. Faktisk viser disse mindmaps sig at være meget nyttige for mange deltagere (kommentar: “Åh, nu ved jeg, hvad det handler om!”) og tager normalt ikke lang tid. Desværre er disse oversigter ikke særligt udbredte på skoler og universiteter – hvilket er ærgerligt, for hvis man ved, hvor rejsen går hen fra begyndelsen, er det nemmere at følge med i den.

En anden type diagram er pilediagrammet, som jeg kan lide at bruge, når jeg prøver at beskrive en kompleks proces. Det gælder såvel matematiske algoritmer som for eksempel fysiske eller kemiske processer. Og selvfølgelig: Diagrammerne er også farvede!