Åh nej! Påsken kommer med sne

Åh nej! Påsken kommer med sne

Manchet: 
Påsken ser ud til at blive kold og våd, og lørdag nat og søndag kan det endda betyde sne over det danske land.
image title: 
Foto: bsaje/123rf.com
Man siger jo, at julen varer lige til påske, men at påskehyggen skulle finde sted med sne udenfor, var der nok alligevel ikke mange, der havde regnet med eller håbet på.
 
Ikke desto mindre oplyser Vejrtjenesten, at danskerne kan forberede sig på en særdeles kold og våd påske, som starter allerede natten til lørdag med kraftig regn landet over.

LÆS OGSÅ: Sommeren er på vej: 20 grader i april

I løbet af lørdagen fortsætter det kedelige vejr, og lørdag nat falder temperaturen så meget, at der kan komme sne og slud. Det ser ikke ud til at stoppe søndag, som altså heller ikke er oplagt til æggejagt udenfor.  
 
De lave temperaturer kommer fra nord, og det bliver derfor de nordlige dele af Jylland og Sjælland, som først kommer til at mærke det barske påskevejr. Efterfølgende vil det sprede sig til resten af landet, hvor temperaturerne kan være ned til fem grader i dagtimerne.
 
Først tirsdag, når påskeferien er overstået, ser det ud til at lysne op, så forårsvejret igen kommer snigende tilbage.
 
Hvad skal du lave i de resterende påskedage?
 
Ekstra Bladet
 
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat