’Årgang 0’-deltagere afslører drømmejobs

’Årgang 0’-deltagere afslører drømmejobs

Manchet: 
De tre deltagere fra ’Årgang 0’ afslører deres drømme for fremtiden, der både indebærer sabbatår samt erhverv indenfor økonomi, jura og lærer.
image title: 
TV 2 / DANMARK ©
Christian, Rachel og Stephanie fra det populære tv-program ’Årgang 0’ lever tre meget forskellige liv og er som personer vidt forskellige. Derfor er deres ønsker og drømme for fremtiden også meget forskellige.

Den 17-årige Christian fra Aarhus der bor i et hus med sine forældre og to brødre går i 2.g på Marselisborg Gymnasium. Tidligere har han drømt om en karriere som advokat, men den drøm er lagt på hylden. For selvom han er i tvivl om, hvorvidt han vil tage et sabbatår eller læse direkte videre efter gymnasiet, så er en ting sikkert: Han skal ikke være advokat.

”Enten tager jeg et sabbatår, hvor jeg gerne vil ud at rejse. Ellers kunne jeg godt overveje at læse økonomi,” siger han til TV 2.

18-årige Stephanie fra Slagelse der er vokset op med fem mindre søskende, og nu bor sammen med sin fraskilte far og lillesøster, arbejder i fakta og læser på HF. Hun har tidligere drømt om en karrierer som journalist, men efter praktikforløb på både Metroxpress og TV 2, er der kommet andre boller på suppen.

”Jeg har altid haft med børn at gøre, så jeg tænker, at det skal jeg også i fremtiden. Lige nu står den mellem, om jeg skal blive pædagog eller folkeskolelærer,” fortæller hun til TV 2.

LÆS OGSÅ: ’Årgang 0’-deltager i ’Vild med dans’?

17-årige Rachel fra Sønderjylland der har været et år på udveksling i Argentina og nu bor på en kostskole i Birkerød, har ligesom Stephanie også tidligere drømt om at blive journalist, men også hun er kommet på andre tanker.

”Måske vil jeg starte på jura her i Danmark, men jeg har også hørt, at der skulle være en god menneskerettighedsskole i Utrecht i Holland,” fortæller hun til TV 2 og fortsætter:

”Eller også vil jeg måske læse til lærer på en international skole. Jeg kan godt lide at dele ud af min viden, og så er jeg vild med det internationale miljø.”

Rachel vil dog i første omgang holde et par sabbatår, inden hun begynder på en uddannelse efter gymnasiet.

Hvilket erhverv tror du, at Christian, Rachel og Stephanie ender i?

TV 2 
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat