4 sunde grunde til at have regelmæssig sex

4 sunde grunde til at have regelmæssig sex

Manchet: 
Sex er ikke kun dejligt, men det forøger faktisk også din livskvalitet betragteligt.
image title: 
Foto: Antonio Guillem/123rf.com
Med et aktivt sexliv er der naturligvis altid risiko for kønssygdomme, men derudover er der faktisk kun positive ting forbundet med at have regelmæssig sex.
 
Nedenfor finder du fire gode grunde til at have regelmæssig sex ifølge prevention.com.
 
1. Du slapper mere af
Sex gør dig lykkelig, fordi det får hjernen til at frigive endorfin og oxytocin. Det har fået skotske forskere til at konkludere, at du nemmere kan håndtere stressede situationer, hvis du har regelmæssig sex.
 
2. Du undgår forkølelse
En ugentlig tur på lagnerne styrker dit immunforsvar, så du eksempelvis undgår forkølelse. Faktisk forøges andelen af immunglobulin A, som er kroppens første forsvarsværn mod virus, med 30 procent.

LÆS OGSÅ: Din mand vil elske disse 5 sexstillinger
 
3. Mænd mindsker risikoen for prostatakræft
Ifølge American Urological Association har mænd, der ofte har sex, 20 procent mindre risiko for at få prostatakræft. Årsagen er, at potentielt skadelige stoffer fra prostata kan fjernes ved hyppige udløsninger.
 
4. Kvinder kommer i bedre humør

Mens mænd mindsker risikoen for prostatakræft, får regelmæssig sex kvinder i bedre humør. Sæd indeholder nemlig stofferne melatonin, serotonin og oxytocin, der øger kvinders humør. Hertil er det naturligvis påkrævet, at samlejet er ubeskyttet.
 
Der er altså rigeligt med gode grunde – ud over den fysiske nydelse – til at dyrke en masse sex, så længe man er påpasselig over for kønssygdomme.
 
Vidste du, at sex gør disse ting for dig?
 
Søndagsavisen
 
Nøgleord: 
Opret ny debat