5 gode ting ved at blive ældre

5 gode ting ved at blive ældre

Manchet: 
Der er ingen grund til at være ked af, at man bliver ældre, for det har i den grad også nogle fordele.
image title: 
Foto: piksel/123rf.com
Du behøver ikke at have krise over, at du ikke længere er ligeså ung og spændstig, som du var engang, for der hører en masse fordele med til at blive ældre. Her er fem ting, som yngre kvinder ifølge MSN.dk misunder ved de mere erfarne kvinder.

1: Ikke så stressende
I takt med, at du bliver ældre, vil du finde ud af, at du også begynder at stresse mindre. Du ved, hvad du kan holde til, og du er mere sikker i forhold til din krop, kærlighed, karriere og almindelige livsvalg. Du har lært at acceptere, at du ikke kan have kontrol over alt, men samtidig går du heller ikke ligeså meget op i om en kollega har været urimelig eller at trafikken er for langsom.

2: Bedre sexliv
”Et skifte i din hormonelle balance i 40’erne kan forbedre din sexlyst, og din mulighed for at få orgasmer. Derudover vil du ofte føle dig mere tilpas i sin krop, og du har større tillid til din partner. Du har derudover masser af erfaring, og du vil finde flere måder at opnå tilfredsstille under sex,” forklarer lægen Pamela Peeke, der er forfatter til bogen ’Body For Life For Women’, ifølge MSN. Derudover viser en større amerikansk undersøgelse også, at 61 procent af kvinderne i alderen 18-24 år fik orgasme ved samleje, hvor kvinderne i alderen over 30 var på 65 procent. Af kvinderne i 40’erne var det hele 70 procent, der oplevede at få orgasme under samleje.

3: Du præsterer bedre
Undersøgelser viser, at du i takt med, at du bliver ældre, også begynder at bruge begge hjernehalvdele til at ordne rutineopgaver. Hermed bliver du bedre til at løse hverdagsproblemer.

4: Du er mindre syg
Dit immunforsvar virker bedst i 30’erne og 40’erne, hvilket gør, at du er bedre til at stå imod virusser.

5: Du er mere udholdende
Mens vi bliver ældre styrkes vores udholdenhed og forskning viser endda, at vi peaker sportsligt som 35-årige.
”Når vi er i 20’erne, så ved vi ofte ikke, hvad vores krop kan og hvor lang vores grænse er. Men når du når længere op i alderen, så ved du præcis, hvor meget du kan presse din krop, og du ved, du har nogle ekstra ressourcer, som du kan køre længe på,” fortæller Christiane Northrup, der er forfatter til bogen ’Women's Bodies, Women's Wisdom’.

Hvad er du mest taknemmelig over i takt med, at du er blevet ældre?

MSN

 
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat