Advarsel: Falske breve i omløb

Advarsel: Falske breve i omløb

Manchet: 
Især Rødovre Kommune har modtaget falske breve. Tilkald politiet, hvis du er én af de uheldige.
I den seneste tid har en række borgere i Rødovre Kommune modtaget mystiske breve fra Rødovre Kommunale Fjernvarme, skriver TV 2 Lorry.
 
Brevene er blandt andet blevet delt i Facebookgruppen ’Rødovre’, hvor der står, at der skal lægges fjernvarme i modtagernes område den 17. maj 2018.
 
Derudover skal man også forvente lidt af en regning.
 
Regningen lyder på i alt 18.345 kr., hvilket kan afdrages over 3 gange. Første gang den 1/8 2017, står der i brevet, som er delt af Frank Eltong, skriver BT.
 
LÆS OGSÅ: Advarsel: Åben ikke denne mail fra Skat
 
Flere borgere påpeger dog, at brevet kan være falsk, da det er fyldt med stavefejl og kommafejl.
 
Rødovre Kommune understreger også, at det er falske breve som florerer. Kommunen skriver på deres hjemmeside:
 
’Brevet er et FALSUM. Rødovre Kommunale Fjernvarme har IKKE sendt disse breve ud’.
 
Kommunen understreger desuden, at hvis det skulle ske, så skal man under ingen omstændigheder lukke nogen ind, der udgiver sig for at være fra Rødovre Kommunale Fjernvarme.
 
Hvis du modtaget et af de falske breve, så vil Københavns Politi gerne høre fra dig, skriver TV 2 Lorry.
 
Har du nogensinde modtaget et falsk brev? 

BT
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat