Afsløring: Disse biler ruster mest

Afsløring: Disse biler ruster mest

Manchet: 
En hidtil utilgængelig svensk rapport er kommet frem i offentligheden, og den afslører hvilke nye biler, der mangler rustbeskyttelse.
image title: 
Péter Gudella/123rf.com
Den svenske rapport, der nu har set dagens lys, er blevet offentliggjort af den svenske bilmagasin, Vi Bilägare. Rapporten afslører, hvordan mange nye biler mangler rustbeskyttelse.

Rapporten indeholder en liste, der beskriver, hvilke bilmærker der er mest udsatte for rustangreb. Bag listen står det svenske forskningsinstitut Swerea KIMAB, der er finansieret af den svenske stat og industri.
 
”Rapporten bekræfter vores daglige erfaring med, at bilernes rustbeskyttelse fra fabrikken ikke er blevet bedre. Derfor er det afgørende, at man får sin bil rustbeskyttet. Det gælder for alle biler – uanset om de er solgt med rustgaranti, og selvom de er galvaniserede,” fortæller Jan Helbo, seniorspecialist hos Teknologisk Institut.
                                                                     
Meget overraskende viser rapporten, at der generelt i bilindustrien ikke har været forbedringer af rustbeskyttelse i årene 2009 til 2014, hvilket er forbavsende, da det står i direkte modsætning til bilproducenternes egne udtalelser.
 
LÆS OGSÅ: Sådan får du et langt og lykkeligt liv
 
De bilmærker der er mest udsatte for rustangreb, er VW Passat med 41% og Hyundai Santa Fe med 38%. Modsat viser listen, at Renault Clio (0 %) og Toyota Avensis (2 %) stort set ikke er udsat for rustangreb, men Jan Helbo påpeger, at stort set ingen biler går helt fri.
 
Bilmagasinet Vi Bilägare fremhæver, at særligt dørpanelerne i bilerne er dårligt beskyttet, og det kan være alvorligt, da de er en del af den bærende konstruktion.
 
Hvis du oplever, at din nye bil ruster, bør du reagere.

”En bilejer, der har ladet bilen gennemgå de nødvendige, obligatoriske rusteftersyn, bør altid foretage en reklamation til garantigiver/det autoriserede værksted og lade rustangrebet undersøge. Hvis reklamationen bliver afvist, er det garantigiver/værkstedet, der skal dokumentere, at betingelserne for dækning ikke er opfyldt. Er du ikke tilfreds med dokumentationen, bør du klage til Ankenævn for biler på bilklage.dk,” siger Erik S. Rasmussen, advokat og direktør for Dansk Bilbrancheråd.
 
Se hele listen her.
 
Hvad gør du for at beskytte din bil imod rust?

Søndagsavisen

 
 
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat