Afsløring: Her er faren til Stine Kronborgs søn

Afsløring: Her er faren til Stine Kronborgs søn

Manchet: 
Siden Stine Kronborg blev mor i december, har det været et stort mysterium, hvem der var far til den lille dreng, men efter en faderskabstest er det til alles overraskelse blevet afsløret.
image title: 
Foto: TV 3/MTG Danmark

Det var nemlig ikke ham, hun havde regnet med, der var faderen, som var den biologiske far til sønnen, derimod viste det sig at være vennen, Henry Hansen.

Ifølge Realityportalen kom det som noget af en overraskelse for 27-årige Henry Hansen.

”Jeg fandt egentlig ud af det i sidste uge – torsdag, tror jeg – da jeg åbnede brevet. Jeg døde et kort øjeblik. Det umulige var sket, og jeg vidste ikke længere, hvad jeg skulle gøre. Jeg smed brevet fra mig og kiggede op i loftet,” fortæller Henry, der efterfølgende har fået fordøjet nyheden.


”Nu, hvor der er gået nogle dage, så er jeg egentlig cool med det. Jeg ville jo gerne være far på et eller andet tidspunkt. Jeg havde fandeme ikke regnet med, at det skulle være nu, men hvad fanden,” uddyber han.

LÆS OGSÅ: Dansk reality-stjerne overvejer pornokarriere

Afsløringen kom også som et chok for Stine selv, og hende og Henry har stadig ikke lavet en plan for, hvordan fremtiden kommer til at se ud.

”Vi har talt om tingene, og Stine har virkelig vist forståelse for min nye titel. Jeg må egentlig selv beslutte, hvad jeg gør, og hvilket tempo vi gør det i. Det er virkelig vigtigt, tror jeg. Jeg har selvfølgelig tænkt mig at påtage mig rollen i en eller anden form, men det er svært her på dag fem,” fortæller Henry, der samtidig forklarer, at han stadig har tænkt sig at være den bedst mulige far for drengen.

Henry og Stine har været gode venner siden 2015, hvor de mødte hinanden første gang, men er ikke kærester, og det ligger der heller ikke i kortene, at de skal være forklarer Stine Kronborg til Realityportalen.

”Det tror jeg ikke, vi bliver. Men vi er rigtig gode venner, og vi holder af hinanden. Jeg er rigtig glad for, at Henry er far, for det er bare det bedste udfald. Men jeg tror ikke, vi bliver kærester.”

Har du fulgt med i Stine Kronborgs faderskabssag?

BT 


Nøgleord: 
Opret ny debat