Anders W. Berthelsen bliver reality-vært

Anders W. Berthelsen bliver reality-vært

Manchet: 
Den folkekære skuespiller Anders W. Berthelsen skal endnu en gang foran kameraet, men denne gang springer han ud som tv-vært.
image title: 
Foto: Mihail Dechev/123rf.com
Den vellidte skuespiller har været med i film som ’Klassefesten’, ’Kartellet’ og ’Krøniken’ og har modtaget flere priser for sit arbejde som skuespiller.

Nu har den folkekære skuespiller så valgt at gøre karriereskift.

Ifølge Ekstra Bladet springer den 47-årige Anders W. Berthelsen nemlig ud som realityvært, da han skal være vært på et nyt tv-program på Kanal 5. Det afslører Discovery i en pressemeddelelse, som fortæller, at Anders W. Berthelsen bliver vært på tv-programmet ’5. Gear’.

LÆS OGSÅ: Peter Ingemann trækker stikket 

”Som navnet antyder, står den på ræs for fuld pedal, når 32 kendisser modigt kaster sig ud i en række vilde udfordringer og stunts på de firehjulede i et motorløb, hvor de udsætter sig selv for alt det, man normalt aldrig ville gøre i en bil, ” skriver Discovery blandt andet i pressemeddelelsen.

Anders W. Berthelsens medværter bliver racerkøreren Casper Elgaard og modellen Emilie Lilja. De skal styre showet, når kendisserne sætter sig bag rattet.

På Nysumbanen i Nordjylland er optagelserne til ’5 Gear’ allerede startet, og programmet får premiere på Kanal 5 til efteråret. 

Er det spild af talent, at Anders W. Berthelsen skal være reality-vært?  

EB
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat