Fra levende lys af fårefedt til levende lys af soyavoks

Fra levende lys af fårefedt til levende lys af soyavoks

Sponsoreret indhold

Levende lys af fedt fra får

Levende lys kendes langt tilbage i historien. Det var nødvendigt med levende lys dengang. Og ofte var der kun lige nok lys til at lave mad eller orientere sig i mørket. Lysene blev dengang enten lavet af fedt fra får eller bivoks. Og lysene tog meget lang tid at lave. Fårene blev slagtet i september, og så skulle fedtet smeltes, hvorefter man igen og igen dyppede vægen i det flydende fedt i gryden. Det kunne der godt gå en hel vinter med, og det var slet ikke sikkert, at man var færdig til jul. For til jul var der jo tradition for at brænde flere og større lys af. Man skulle også passe på, at musene ikke spiste lysene, de kunne nemlig godt lide fårefedt. Det var vigtigt, at lysene blev overvåget, når de var tændt, da de spruttede meget, og derfor var farlige at bruge.

Stearinlys og elektricitet

Lyset er et symbol på det, der fortrænger mørket og alle mørkets farer. Omkring 1811 blev stearinen introduceret, og så var det slut med lys af fårefedt, der spruttede og lugtede. I slutningen af 1800-tallet kom så elektriciteten. Herefter blev de levende lys ikke mere brugt som en praktisk nødvendighed. Nu tændte man levende lys for at skabe en hyggelig stemning.

Fakler og olielamper

Med til levende lys hører også fakler og olielamper. Den olympiske ild er en fakkel, som brænder under De Olympiske Lege. Foruden ved fakkeloptog, er det blevet mere og mere brugt at sætte fakler i haven en sommeraften.

Olielamper findes i mange varianter f.eks. i keramik, glas eller metal. Olien der bliver brugt, er mineralsk eller vegetabilsk olie. Man har kendt olielampen i mange år, og den bruges stadig, men mest som en slags hyggelig belysning.

Lys og traditionelle begivenheder

Levende lys er blevet symbolske i mange traditionelle begivenheder. Lysene på juletræet har man kendt siden starten af 1800-tallet. Den første adventskrans med lys blev tændt i Danmark i 1918. Begge traditioner har sin oprindelse i Tyskland. For at vise deres glæde over, at 2. verdenskrig var slut satte mange danskere levende lys i vinduerne den 4. maj 1945

Stearinlys i alle former og farver

Da stearinlysene kom frem i starten af 1800-tallet, blev den hurtigt meget udbredt. Alle levende lys blev kaldt stearinlys, også selvom de ikke var fremstillet af stearin. Som regel var lysene lavet af en blanding af paraffin og stearin.

 Stearinlys bliver i dag produceret i mange former og farver som f.eks. glimmerlys, duftlys, gelelys, spindelvævslys eller lys med forskellige påtryk.

Bloklyset blev introduceret i 1970, og ret hurtigt efter kom fyrfadslys.

Stearinlys er sundhedsfarlige

Desværre har det vist sig, at når man tænder stearinlys indenfor spredes der små nanopartikler i luften. Koncentrationen af kulilte i hjemmet øges, og generne kan ofte være røde øjne, tilstoppet næse eller hovedpine. De tændte stearinlys påvirker indeklimaet og dermed også vores helbred.

Partiklerne er meget små og kan nemt trænge ned i lungerne, når man trækker vejret.  Hvis man har astma eller KOL kan man derfor ofte slet ikke tåle tændte stearinlys.

Sundere alternativer til stearinlys

I de senere år, er der kommet flere og flere sundere alternativer frem til stearinlys. Hvis man helt vil undgå udledning af partikler, kan man vælge de elektriske LED-lys, som ligner stearinlys.

Soyalys er et godt alternativ, hvis man stadig vil bevare den hyggelige stemning med levende lys med et roligt flakkende skær. Soyalys udleder 80-90% færre partikler, end stearinlys. De er fremstillet af soyabønner, og soyalys soder og lugter ikke.  Det har vist sig, at de fleste mennesker med luftvejssygdomme tåler soyalys. Du kan finde soyalys her.

Som noget nyt findes nu også lys fremstillet af fødevaregodkendt paraffin. Fødevaregodkendt paraffin er den paraffin, der bruges til fremstilling af ost. Disse lys er fuldstændig renset for urene nanopartikler, og disse lys soder og lugter heller ikke.