Blomsterberg: Derfor droppede jeg ’Bagedysten’

Blomsterberg: Derfor droppede jeg ’Bagedysten’

Manchet: 
Den populære konditor Mette Blomsterberg har skiftet DR ud med TV 2 og amatørbagerne ud med professionelle konditorer.
image title: 
Foto: Nordisk Film TV/TV 2
Hun har været kendt og elsket for at være en hård dommer i DR’s ’Bagedysten’, når amatørbagere har konkurreret i at bage flotte og lækre kager. Men nu har Mette Blomsterberg lagt dommer-tjansen på hylden, for i stedet at være vært på TV 2’s nye program ’Sukkertoppen’.
 
På mandag ruller det første afsnit ind over skærmen, og ifølge Mette Blomsterberg er det en drøm, der går i opfyldelse.
 
”Det her har jeg altid gerne villet.  Jeg tror virkelig, at seerne vil kunne mærke den her kæmpe præcision, sans for detaljen og det høje faglige niveau.”

LÆS OGSÅ: Kendt sanger går fra kone og to børn

Siden 2011 har Mette Blomsterberg haft sit eget konditori og desuden medvirket i diverse programmer om bagværk og kager, men det var især i ’Bagedysten”, at hun for alvor slog igennem i de danske hjem.
 
Men et behov for nye oplevelser gjorde, at Mette Blomsterberg valgte at stoppe i ’Bagedysten’.
 
”Jeg har været med fra starten, og jeg har virkelig været glad for alle de gode oplevelser, jeg har haft i det program i fem år. Men det var også begyndt at tære på mine kræfter, da det fyldte for mange måneder i kalenderen, og jeg havde brug for at kaste mig over noget nyt – brug for at få nogle nye udfordringer,” fortæller hun til TV 2.
 
Du kan se første afsnit af 'Sukkertoppen' mandag den 10. juli på TV 2 klokken 20.00.
 
Skal du følge med i ’Sukkertoppen’?

TV 2
 
Nøgleord: 
Opret ny debat