Bookmakerne røber ’Vild med dans’-vinderne

Bookmakerne røber ’Vild med dans’-vinderne

Manchet: 
Ifølge bookmakerne står skuespiller Sofie Lassen-Kahlke og dansepartneren Michael Olesen til at vinde dette års ’Vild med dans’.
image title: 
TV 2 / DANMARK
Hvem vinder dette års ’Vild med dans’? Et spørgsmål som tusindvis af seere vil være spændte på at få svaret på, når tolv nye dansere fra på fredag og de næste mange kommende fredage står klar på dansegulvet.

Selvom ’Vild med dans’ først har premiere fredag den 9. september, har bookmakerne allerede deres klare favoritter.

Hvis man skal tro Danske Spil, Bet25 og Nordicbet, så er det Sofie Lassen-Kahlke som danner par med den professionelle danser Michael Olesen, der løber med titlen som årets vindere.

”Hendes baggrund med musicals og teater gør, at det måske er lettere for hende at lære at danse, og det har vægtet højt, når vi har sat odds på hende,” fortæller Oddsansvarlig i Danske Spil, Peter Emmike Rasmussen til TV 2.

LÆS OGSÅ: Geggos ønskebryllup aflyses

Hvis du tror bookmakernes ord og oddser på, at Sofie Lassen-Kahlke vinder hos Danske spil, kan du få dine penge fire og en halv gang igen.

Men Peter Emmike Rasmussen erkender, at det er meget svært, at spå om, hvordan udfaldet bliver, og at meget kan ændre sig, når programmet ruller over skærmen.

”Vi har lært, at alt kan ske i ’Vild med dans'. Derfor er der heller ikke nogen odds, der er helt vanvittige,” siger Peter Emmike Rasmussen til TV 2.

I sidste års udgave af ’Vild med dans’ viste bookmakernes forudsigelser sig ikke at holde stik. For her vandt bokseren Sarah Mahfound, hvilket bookmakerne slet ikke havde forudset.

Hvem tror du vinder dette års ’Vild med dans’?

TV 2 
Nøgleord: 
Opret ny debat