Borgerne betaler for borgmesters kæmpe bryllup

Borgerne betaler for borgmesters kæmpe bryllup

Manchet: 
Da borgmester Anna Mee Allerslev i august blev gift, lånte hun gratis rådhusets største festlokale. Et lokale som normalt koster mellem 65.000 og 100.000 kroner i døgnet, og dermed betales med dine skattepenge.
image title: 
maximkabb/123rf.com
Lørdag den 26. august blev den radikale beskæftigelses- og integrationsborgmester i København Anna Mee Allerslev gift med sit livs kærlighed Christian Tarp.

Festlighederne fandt sted på Københavns Rådhus i rådhushallen, hvor en privat bryllupsreception for 300 gæster blev afholdt kvit og frit for borgmesteren.

Normalt koster det mellem 65.000 og 100.000 kroner i døgnet for almindelige skatteborgere at leje rådhushallen, men disse regler viste sig meget overraskende ikke at gælde borgmesteren, det skriver Ekstra Bladet.

Det er til trods for, at Ekstra Bladet har fået adgang til nedskrevne regler for brug af Rådhusets lokaler, hvor det fremgår, at Kommunen ikke gratis må udlåne lokalerne til medlemmers private formål.

LÆS OGSÅ: DR: Betalt frokost koster ansatte jobbet

Ifølge Ekstra Bladet brugte Anna Mee Allerslev rådhushallen fra fredag eftermiddag til mandag morgen, og dermed er der tale om næsten tre døgn og flere hundrede tusinde, som kunne være havnet i statskassen.

Ifølge sekretariatschef Flemming Dubgaard har borgmesteren ikke brudt reglerne, for han forklarer overfor Ekstra Bladet, at der gælder uskrevne regler ved bryllupsreceptioner.  

Anna Mee Allerslev giver også selv på Facebook udtryk for, at alle reglerne er blevet fuldt til punkt og prikke.

”Vi har selvfølgelig fulgt alle de regler, der er vedtaget af gruppeformandskredsen i Borgerrepræsentationen. Vi har selvfølgelig betalt for alle afholdte timer til bordopsætning, opdækning, servering, rengøring og opvask i alt 23.028,75 kr. og har desuden selv bestilt og betalt forplejningen udefra,” skriver hun ifølge Ekstra Bladet.

Hvad tænker du om de uskrevne regler?

Ekstra Bladet 
Nøgleord: 
Opret ny debat