Dansk radiovært anklaget for sexturisme

Dansk radiovært anklaget for sexturisme

Manchet: 
Med en mission om at udfordre egne fordomme om tyrkiske mænd, tog journalist og radiovært Ayse Dudu Tepe på sexferie i Tyrkiet. Nu beskylder norsk kønsforsker hende for at være sexturist.
image title: 
Foto: sufi70 /123rf.com
Journalist og radiovært Ayse Dudu Tepe har været en tur i Tyrkiet for, efter eget udsagn, at teste sine egne fordomme om tyrkiske mænd. Men Nerina Weiss, der er kønsforsker ved et af Norges største samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer, Fafo, har svært ved at forstå projektets præmis.

”Jeg synes, hun er ekstremt ureflekteret. Hun tager til Tyrkiet for at have sex med tyrkiske mænd, og der falder det ind under sexturisme for mig. Men der er kun lidt refleksion over det,” forklarer hun i det norske medie Dagbladet. Nerina Weiss har blandt andet forsket i køn og skrevet en doktorgrad i kurderproblematikken i Tyrkiet.

LÆS OGSÅ: TV 2-journalist udskyder håndboldbryllup

I et interview med fagbladet Journalisten, har Ayse Dudu Tepe tidligere fortalt, hvordan turen handlede om, at hun skulle ”kneppe sig tilbage til sine tyrkiske rødder”. Hun byder kritikken fra forskeren velkommen, men mener samtidig, at den er misforstået, da turen ikke havde noget med sexturisme at gøre.

”Det er mænd, jeg har talt med og haft flere timer sammen med. Vi har vekslet te, mandler og chips - og hvis hun vil kalde det sexturisme så værsgo – men så er det godt nok next level sexturisme” fortæller Ayse Dudu Tepe til BT.

Ifølge Ayse Dudu Tepe var det aldrig meningen, at hun nødvendigvis skulle have sex med tyrkiske mænd på turen, men at det var et tilfælde, at det var dét, det endte med. Under rejsen nåede Ayse Dudu Tepe udover at date flere mænd, at have sex med to. Hun understreger dog, at alle mændene kendte præmissen om, at hun var journalist, som ville skrive om sine oplevelser.

”Det var ikke noget, jeg skulle, men hvis det skete, så skete det. Jeg havde sex med de mænd, jeg havde lyst til, og de havde lyst til at have sex med mig,” fortæller hun til BT.

Er du enig med kønsforskeren om, at Ayse Dudu Tepe har været sexturist?

BT
 
Nøgleord: 
Opret ny debat