Derfor dyrker du sex af pligt og ikke af lyst

Derfor dyrker du sex af pligt og ikke af lyst

Manchet: 
Især mange kvinder siger ja til sex, selvom overskuddet eller lysten ikke er der. Skyldfølelsen spiller en væsentlig roller, mener parterapeut.
image title: 
rido/123rf.com
Siger du nogle gange ja til sex, selvom du i virkeligheden ikke har lyst eller energi til det? Og føler du dig endda skyldig, når du afviser ham eller hende for den sags skyld? 
 
Parterapeut Katrine Axholm mener, at et godt sexliv er et fælles ansvar, og skyld har aldrig gjort noget godt for lysten. Nærhed er vejen til bedre sex og et stærkere forhold – og pligtsex er ikke en del af den opskrift.
 
”Mange kvinder kender oplevelsen af ikke at have overskud til sex, når dagens gøremål er overstået. De føler, at der er blevet krævet så meget af dem, at de ikke har mere at give af, når det endelig burde være tid til ham, de elsker”, siger Katrine Axholm.
 
Når man har styrtet rundt og løst den ene opgave efter den anden, først på arbejde, så derhjemme, så er sex mildt sagt ikke det, du har mest lyst til. Overhovedet. Men man vil heller ikke skuffe sin mand, når man først rammer lagnerne sent på aftenen. 

LÆS OGSÅ: Få gang i sexlivet på 5 minutter om dagen
 
Ifølge Katrine Axholm dyrker mange kvinder sex med deres mænd for at undgå diskussioner og dårlig samvittighed.
 
”Jeg synes ikke, man skal gøre noget, man ikke har lyst til. Der skal være vilje i det. Det skal ikke bare handle om, at man gør det for ikke at føle sig skyldig”, siger hun.
 
Ifølge parterapeuten har langt de fleste kvinder, lige så meget lyst som mænd, hvis de føler sig elsket, anerkendt og forstået.
 
Men hvis den manglende lyst til sex er opstået, må kvinden også selv gøre noget for at få den tilbage.
 
”Mange kvinder kan have svært ved at give slip på kontrollen, hvilket kommer til udtryk i sexlivet ved, at de har svært ved at give sig hen – men så må de give deres mand nogle af de daglige opgaver, så gnisten kan komme tilbage”, siger parterapeuten.
 
Har du før dyrket sex af pligt og ikke af lyst?

Søndagsavisen
 
Nøgleord: 
Opret ny debat