Derfor er hver tredje dansker jaloux

Derfor er hver tredje dansker jaloux

Manchet: 
Hver tredje dansker vil ikke have, at deres partner rejser på ferie – i hvert fald ikke uden dem.
image title: 
Antonio Guillem/123rf.com
En lille smuttur til Rom med veninden eller en fodboldtur med kammeraten. Det lyder som en hyggelig deal, men for mange danskere kan det skabe knas i forholdet, det viser en undersøgelse, som hotel- og rejsesøgemaskinen Momondo har lavet, skriver Ekstra Bladet.
 
Hver tredje dansker hader at blive efterladt hjemme i Danmark, mens kæresten rejser på ferie med vennerne.
 
For psykolog og parterapeut Signe V. Bentzen står årsagen til jalousien klar:
 
”Det er i høj grad følelsen af at miste kontrollen, der gør sig gældende. Man er bange for det kontroltab, der ligger i, at den anden er uden for ens rækkevidde, og man kan ikke ’holde øje’ med dem, siger Signe V Bentzen til Ekstra Bladet.
 
LÆS OGSÅ: En cykeltur kan ødelægge dit sexliv
 
Selvom danskerne er blandt de mest jaloux folkefærd i Norden, så er Norden generelt set den region, hvor det er mest acceptabelt at rejse uden sin partner:
 
”Vores undersøgelse er foretaget i 20 lande, og den viser blandt andet, at Danmark sammen med Norge, Sverige og Finland er de lande, hvor flest vil acceptere, at partneren tager på ferie selv,” siger Lasse Skole Hansen, dansk presseansvarlig hos momondo, og fortsætter:
 
”Billedet ændrer sig jo længere sydpå i Europa, man kommer. Allerede i Tyskland er der langt færre, der har lyst til at sende partneren på ferie, uden man selv er med, mens Italien, Spanien og Portugal er de lande i Europa, hvor færrest bryder sig om at lade partnere rejse selv.”
 
Ville du lade din kæreste rejse uden dig? 

Ekstra Bladet
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat