Derfor kan udbåds-Madsen slippe for livstid

Derfor kan udbåds-Madsen slippe for livstid

Manchet: 
Der er kun en lille chance for, at Peter Madsen bliver idømt livstidsstraf, da det ofte kræver mere end ét drab.
image title: 
TV 2 / DANMARK ©
I dag kommer specialanklager Jakob Buch-Jepsen med sine afsluttende bemærkninger i Københavns Byret i sagen mod Peter Madsen.
Specialanklageren vil kræve, at Peter Madsen idømmes livstid for drabet på den svenske journalist Kim Wall.

Begrundelsen for dette vil ifølge BT være, at drabet var planlagt ned til mindste detalje, og samtidig forgreb den 47-årige kaptajn sig seksuelt på den unge journalist.

Dog er risikoen for en livstidsdom lille, da det er sjældent, at denne gives i Danmark til drabsmænd der ’kun’ har begået et drab.

LÆS OGSÅ:

De sidste ti år er fjorten personer blevet idømt livstid, hvoraf kun tre personer havde begået ét drab.

En af disse sager minder dog en del om ubådssagen. Her var det den 45-årige førtidspensionist John Knudsen, der gennem 30 timer sexmishandlede en fremmed kvinde på sin båd i Haderslev, hvorefter han senere kvalte hende, og smed hendes lig i Haderslev Fjord lænket til en stor blyklods.

Det kom senere frem, at John Knudsen var i besiddelse af børneporno, og tidligere havde forgrebet sig på en niårig pige, hvilket tilsammen gjorde, at han blev idømt livstid.

Om Peter Madsen ligeledes bliver idømt livstid er op til Københavns byret. Hvis det ikke sker, vil specialadvokaten kræve forvaring.

Udover livstid er forvaring den eneste mulighed der er, for at spærre syge personer inde på livstid.

Den endelig dom forventes at blive afsagt onsdag.

Hvilke dom tror du, at Peter Madsen får?

BT 
 
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat