DF vil tvinge par til at blive sammen i 6 måneder

DF vil tvinge par til at blive sammen i 6 måneder

Manchet: 
Dansk Folkeparti mener, at man skal tvinge par til at tænke sig godt om, inden de bliver skilt. Selvom flere organisationer advarer mod forslaget, bakker flere partier DF op.
image title: 
Foto: bacho12345/123rf.com
Nu om dage skal der ikke mere til end et NemID, en internetforbindelse og et betalingskort med 420 kroner på, for at du kan blive skilt. 
Men ifølge Dansk Folkeparti er det alt for nemt, og derfor vil de genindføre en tvungen seperationsperiode på seks måneder. Det skriver Jyllands-Posten ifølge TV 2.

Tilbage i 2013 afskaffede man den obligatoriske betænkningstid i Folketinget, men Dansk Folkeparti mener, at kravet skal tilbage, og de har taget det med i forhandlingerne om en ny lovpakke på skilsmisseområdet.

Ifølge DF’s formand Kristian Thulesen Dahl er det nemlig vigtigt, at man tænker sig godt og grundigt om, hvis der er børn involveret.
”Når man har truffet en meget fundamental beslutning om at blive gift, bør man også bruge tid på at reflektere, før man ophæver ægteskabet igen,” fortæller han til Jyllands-Posten.

Pernille Rosenkrantz-Theil, der er socialordfører hos Socialdemokratiet, er ikke afvisende overfor DF’s forslag.

”Jeg bider en lille smule på de argumenter, som handler om, at det er meget hurtigt, man i dag skal tage stilling til nogle bestemte ting omkring børnene. For eksempel skal man inden for fem hverdage afgøre, hvem der skal være bopælsforældre,” forklarer hun til Jyllands-Posten.

Hun slår dog fast, at den tidligere tvungne seperationsperiode ikke skal være, ligesom den var før.

LÆS OGSÅ: Det skal du lave i november

Men selvom DF får opbakning fra Socialdemokraterne, er organisationerne ikke særligt imødekommende overfor forslaget.

”Vi ser tingene ud fra et børneperspektiv, og den her separationsperiode introducerer usikkerhed i forhold til børnene. De har brug for klarhed og kommer til at leve i en stressfyldt situation, hvor de ikke ved, hvad de kan regne med, hvis separationsperioden bliver brugt til at se, om forældrene kan finde ud af det,” siger direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl til TV 2.

Ifølge ham, har man allerede gjort sig disse overvejelser, inden man bliver skilt, og han tvivler på, at der er særlig mange, der bliver spontant skilt. Han forklarer også, at en tvungen seperationsperiode ikke gavner børnene.

”Det er ikke vores opfattelse, at det i praksis har den effekt. Tværtimod forlænger det den periode, børnene går i usikkerhed,” siger Rasmus Kjeldahl.

Også Mødrehjælpen og Foreningen Far stiller sig kritiske overfor forslaget.

Selvom regeringen ikke går ind for den tvungne separationsperiode, er de tre partier internt uenige.

Socialordfører hos Det Konservative Folkeparti, Orla Østerby, fortæller til Jyllands-Posten, at man generelt går ind for en indførsel af seperationsperioden, hvorimod Liberal Alliances socialordfører, Laura Lindahl, fortæller at LA er imod. Dog afviser hun ikke, at man kan se på, om man skal indføre en tænkeperiode, når der er børn involvere.

Hos Venstre, fortæller socialordfører, Carl Holst, at man er villige til at kigge på forslaget. 

Synes du, man skal genindføre den tvungne seperationsperiode?

TV 2 
Nøgleord: 
Opret ny debat