Din alder afgør, hvor god orgasme du får

Din alder afgør, hvor god orgasme du får

Manchet: 
Ifølge en ny undersøgelse viser det sig, at tiltrækningskraften, nydelsen og orgasmerne bliver bedre med alderen.
image title: 
goodluz/123rf.com
Mange ting bliver bedre med alderen. Det gælder også dit sexliv. For en ny undersøgelse foretaget af Natural Cycles viser, at ældre kvinder generelt har lettere ved at få orgasme, nyde sex og føle sig attraktive.  

Undersøgelsen tog udgangspunkt i over 2.600 kvinder, der blev inddelt i tre forskellige grupper. Den unge gruppe var kvinder under 23 år, middelgruppen var 23 til 36-årige kvinder, mens den ældre gruppe var kvinder over 36 år.

De tre grupper blev stillet en række spørgsmål, der blandt andet omhandlede deres seksuelle tiltrækningskraft, orgasmer samt nydelse ved sex.

LÆS OGSÅ: Få gang i sexlysten med disse madvarer

Det viste sig, at den ældste aldersgruppe generelt havde den bedste sex – vurderet ud fra flere forskellige parametre.

De ældste kvinder var mest tilfredse med deres udseende, den unge gruppe kvinder følte sig også godt tilpas med deres udseende, mens middelgruppen af kvinder var dem, der følte sig mindst attraktive.

Den unge gruppe var omvendt dem, der havde sværest ved at få orgasmer, mens 58 procent af de ældre kvinder havde de mest behagelige og flest orgasmer.

Samtidig viste undersøgelsen, at 86 procent af de ældre kvinder udtrykte, at de havde haft godt samleje indenfor de sidste fire uger. Også i forhold til nydelse ved sex rammer de ældre kvinder en førsteplads. 

Så hvis du ikke er helt tilfreds med dit sexliv, kan du ifølge undersøgelsen bare se frem til at blive ældre.

Hvad tænker du om undersøgelsen resultater?

Netdoctor
 
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat