DR: Betalt frokost koster ansatte jobbet

DR: Betalt frokost koster ansatte jobbet

Manchet: 
DR tabte sagen om betalt frokost, og har nu haft såkaldte ’sindesamtaler’ med 24 medarbejdere, som har fået at vide, at ledelsen har i sinde at opsige dem.
image title: 
Foto: ricochet64/123rf.com
Det fremgår at DR selv, skriver BT.

Derudover har 16 andre medarbejdere selv takket ja til frivillig fratrædelse, mens 15 andre stillinger er blevet placeret andre steder hos DR.
Der er i alt tale om 55 stillinger, som skal nedlægges.

Ifølge BT oplyser fagbladet Journalisten, at otte ud af de 24 medarbejdere er medlem af Dansk Journalistforbund.

LÆS OGSÅ: Bookmakerne røber ’Vild med dans’-vinderne

Ifølge tillidsmanden hos DR Nyheder, Asbjørn Date, er man lettet over, at der ikke er tale om flere medarbejdere.

”Det er positivt for dem, der i givet fald ville have været sindet, at nogle har valgt at sige, at de vil noget andet med deres liv. Set i det lys er det en kedelig situation, der er endt med et nogenlunde positivt resultat,” siger han ifølge BT til Journalisten.

Man har siden februar vidst, at der højst sandsynligt kom en fyringsrunde, da DR tabte en voldgiftssag om retten til betalt frokost. Ledelsen påtænkte dengang at afskaffe ordningen, så man kunne opnå en besparelse på 45 millioner kroner. Men da de tabte sagen, må de nu finde pengene ved stillingsnedlæggelser.

Hvad synes du om, at betalt frokost koster job hos DR?

BT
 
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat