Familien Beha sætter kurs mod nye kyster

Familien Beha sætter kurs mod nye kyster

Manchet: 
Beha-familien afslører, at de er klar til at sætte kurs mod nye kyster. Denne gang drager familien nordpå uden skibet Havana.
image title: 
TV 2 / DANMARK ©
Tv-succesen ’Kurs mod fjerne kyster’ følger Mikkel Beha Erichsen og hans families sejlads på verdenshavene. For halvandet år siden vendte familien og skibet Havana hjem til velkendt farvand efter deres tre år lange jordomrejse.

Men eventyret er langt fra slut for familien, der allerede er i gang med at planlægge den næste tur. Familien vil denne gang sætte kursen mod Norges vestkyst, Færøerne, Island og Grønland. Det fortæller de på deres blog ifølge BT.

Når familien næste gang sætter kurs mod nord, bliver det dog uden deres elskede skib Havana.

”Hvis vi virkelig skal ind og skubbe til nogle isflager, så synes vi, at skibet skal være stærkere, og det skal også være isoleret, så vi ikke frostsprænger alt ombord, inklusiv os selv,” skriver familien på deres blog.

LÆS OGSÅ: Drama mellem deltagere i ‘Landmand søger kærlighed’

I den forbindelse har familien allerede fundet et nyt skib til eventyret, og de skal vende sig til et ret anderledes skib.

”Den helt store forskel, og det vi nu skal til at vænne os til, er, at den ikke har mast og udelukkende er et motorskib. Men til alle de drømme vi har om at gå nordover, kan vi ikke forestille os et mere velegnet fartøj,” fortæller familien på bloggen.

Desuden har Mikkel Beha og konen sørget for, at det nye skib er bygget til familiens nyeste medlemmer. For Emil og Theis har begge fundet kærligheden, og derfor skal de selvfølgelig kunne sove ordentligt sammen med deres kærester.

”Skibet er bygget med fire kahytter, og Marian og jeg har allerede bygget tre af enkeltkøjerne om til dobbeltkøjer, så også Emil og Theis, og deres kærester, kan få en ordentlig køje. Den fjerde kahyt er forsat to enkeltkøjer, men jeg har sagt til Alfred, at de også sagtens kan bygges om til dobbelt, når det en dag bliver aktuelt,” fortæller Mikkel på bloggen.

Hvad tænker du om familiens nye kurs?

BT
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat