Fordele og ulemper ved privatleasing af bil

Fordele og ulemper ved privatleasing af bil

Manchet: 
Har du brug for en bil? Mange danskere vælger at lease deres bil, og der er både en række fordele og ulemper ved leasing.
image title: 
Luca Bertolli/123rf.com

Hvis du overvejer at lease en bil, skal du værre opmærksom på visse fordele og ulemper. 

Nogle af de helt store fordele ved leasing er, at service og en del reparationer oftest er omfattet af leasingaftalen. Ligeledes kan det være en god idé at lease, hvis du kan forudsige dit kørselsbehov, da du oftest kun betaler for de kørte kilometer i din leasede bil.

Derudover kan du se bort fra bilens afskrivninger, da det er leasingselskabet, der løber risikoen for formindskelse af bilens værdi. Ydermere er startbetalingen oftest kun på fem-ti procent af bilens værdi, og dermed vil du måske ikke have brug for at låne penge.


Du skal dog være opmærksom på, at du typisk selv skal ud og købe en bilforsikring. Selvom det oftest er muligt at købe bilforsikringen igennem leasingselskabet, er det altid en god idé at undersøge markedet, og finde den billigste bilforsikring til dig.

LÆS OGSÅ: Vintertræt? Sådan får du energien tilbage

Når du leaser en bil, skal du også være opmærksom på, at du vil møde nogle begrænsninger i forhold til hvis du ejede bilen. Det kan koste dig dyrt at overskride kilometerbegrænsningen der er på bilen, og derfor er det vigtigt at kende sit kørselsbehov før man leaser.

Ved nogle selskaber kan der også være begrænsninger for hvem, der må køre bilen, og hvilke lande bilen må køre i. Pas i øvrigt på med at beskadige bilen ud over almindelig slitage, da du oftest selv hæfter for dette.
 
Overvejer du at lease din bil?
 
Samlino.dk
 


Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat