Fremtidens motionspille erstatter løbeturen

Fremtidens motionspille erstatter løbeturen

Manchet: 
Ny forskning viser, at piller i fremtiden muligvis vil kunne have samme effekt som motion.
image title: 
maridav/123rf.com
Træning og motion er godt, vi hører det hele tiden, men alligevel finder mange det svært og hårdt at komme ned i træningscenteret.

Er du en af dem? Så er der godt nyt, for flere studier tyder på, at du i fremtiden vil kunne droppe den hårde træning til fordel for en motions- og sundhedspille, der giver samme helbredsmæssige fordele. 

Et nyt dansk studie viser, at en pille kan være med til at sætte sukkerforbrændingen i gang, præcis på samme måde som motion, mens du stadig ligger hjemme på sofaen. 

”Det er forskellige måder, hvormed vi kunstigt kan aktivere nogle af kroppens proteiner, som normalt bliver aktiveret ved motion,” fortæller Jørgen Wojtaszewski til Videnskab.dk. Han er professor i molekylær fysiologi ved Københavns Universitet, og står bag det danske forskerhold.

LÆS OGSÅ: Banebrydende: Ny BH kan afsløre brystkræft

Professoren understreger, at forskellige varianter af pillen vil kunne forskellige ting. Det danske forskerhold har fokus på en pille, der øger sundheden og forbrændingen.

”Afhængigt af hvem man spørger, vil folk have forskellige opfattelser af, hvad en motionspille er. Nogle vil snakke om sundhed, mens andre vil snakke om fysisk formåen. Vi finder nok aldrig én pille, som kan det hele, men med forskellige piller kan man opnå forskellige ting,” siger Jørgen Wojtaszewski.

Forskningen er dog fortsat på et tidligt stadie, og derfor vil der ifølge forskere kunne gå op til 10 år inden motions-og sundhedspillerne kan købes på apoteket. 

Ville du benytte sundheds- og motionspiller i stedet for motion?

Videnskab.dk 
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat