Her er forklaringen på mænds utroskab

Her er forklaringen på mænds utroskab

Manchet: 
Her er mænds undskyldninger for, hvorfor de har været utro, og den rigtige grund til mænds utroskab.
image title: 
Foto: bacho12345/123rf.com
På hjemmesiden Psychology Today har forfatter og terapeut Robert Weiss listet de typiske undskyldninger, mænd kommer med eller fortæller sig selv, når de har været deres partner utro.

Ifølge Ekstra Bladet har Weiss over 30 års erfaring som terapeut og har skrevet flere bøger om parforhold, sex og kærlighed. Ifølge ham kan mænd være virkelig kreative, når de skal forsøge at finde årsagen til deres utroskab, og miseren er sjældent selvforskyldt.

Her er de typiske bortforklaringer, mænd kommer med, når de skal forsøge at retfærdiggøre sig selv:

1. Hvis muligheden for sex med en anden kvinde byder sig, er man nødt til at tage den, da alle mænd jo gerne vil være sammen med andre kvinder.

2. Det er mandens natur at ville have sex med så mange kvinder som muligt.

3. Hvis jeg fik nok sex derhjemme, ville jeg ikke være nødt til at få det andre steder.

4. Alle mine venner gør det, så hvorfor skulle jeg ikke også.

5. Jeg ville aldrig have overvejet at gøre det, hvis min partner ikke var blevet tyk, eller hvis hun var sødere ved mig.

6. Webcamsex er ikke rigtig sex. Det er bare en leg.

7. Der er ikke noget galt med at flirte og skrive frække beskeder med andre kvinder, så længe jeg ikke møder dem i virkeligheden. Det er jo ikke seriøst.

Men ifølge Robert Weiss er dette altså blot løgne, man fortæller sig selv, for at kunne holde sig selv ud. De rigtige grunde skyldes umodenhed, at han måske har andre problemer, der kan påvirke hans evner til at tage fornuftige beslutninger, usikkerhed omkring sig selv eller fordi han gerne vil ud af forholdet, men ikke selv kan finde ud af at afslutte det.

LÆS OGSÅ: Derfor har mænd højere IQ end kvinder

Det kan også skyldes, at han har for få mandevenner, og da partneren viste sig ikke at kunne stille alle hans behov, har han søgt det andre steder. At han ikke kan kende forskel på intens forelskelse og et trygt længerevarende forhold, at han vil hævne sig, fordi hans partner har været utro, eller at han er et egoistisk individ, der uden at skamme sig kun tænker på sig selv.

Nogle er utro på grund af tidligere traumer som misbrug, svigt og manglende omsorg, hvor utroskab kan være et plaster på et gammelt sår. Det kan også være fordi han har en forventning om, at hans partner skal give alt, hvad hjertet begærer 24/7, og når han så skuffes, finder han tilfredsstillelsen andre steder.

Sidst, men ikke mindst skyldes det nogle gange, at det bare skete, uden at han havde nået at tænke så meget over det inden.

Har du nogensinde oplevet utroskab?

Ekstra Bladet 
 
Nøgleord: 
Opret ny debat